Tænk nye løsninger

Bølgerne har gået højt i debatterne om de 16.000 hvide kors, som blev placeret på en mark ud til en motorvej.

De 16.000 kors fortæller, at der er 16.000 børn, som i løbet af et år i Danmark ikke fik lov til at se dagslyset. Mon ikke alle kan være enige om det? Korsene vidner også om, at der var 16.000 kvinder, som så abort som den eneste udvej af en meget svær situation, som de ikke kunne overskue. 16.000 kvinder, som måske ikke fik den hjælpende hånd, de behøvede. Enten vi kan lide det eller ej, så vidner de 16.000 kors om et problem, et dilemma, som vi er nødt til at forholde os til.
Jeg tolker ikke de 16.000 kors som en kritik af 16.000 kvinder. Jeg ser nærmere de 16.000 kors som en kritik af os som samfund: Er det rimeligt, at den eneste mulighed, vi tilbyder en uønsket gravid kvinde er, at vi vil hjælpe hende med at tage hendes barns liv? Kunne vi ikke forsøge at finde andre alternativer?
Mødrehjælpen og andre organisationer gør et kæmpe arbejde med at råde og vejlede de uønsket gravide kvinder, som opsøger dem. De hjælper dem med at komme videre med deres liv i job, uddannelse m.v. samtidig med at de beholder barnet. Eller støtter dem før og efter en eventuel abort. Det gøres f.eks. via Alexandra Instituttet, hvor nogle få unge kvinder kan bo og få støtte. Det gøres også via Familiens Hus i nogle større byer samt via personlige samtaler, telefonrådgivning, chat m.v. Og det er alt sammen rigtig godt. Der er blot alt for lidt af det. Og så vidt jeg er orienteret, ophører de offentlige bidrag til støttesamtaler i begyndelsen af 2014. – Hvad skal de uønsket gravide kvinder så gøre? Hvem skal så vejlede dem? En samtale med lægen er ikke altid tilstrækkelig til, at disse kvinder kan få de råd og den vejledning, de har behov for. Det kan være råd om økonomi, bolig, uddannelsesmuligheder, retshjælp, undervisning om spædbarnspleje, netværk, sociale forhold m.m.
I øjeblikket tales der rigtig meget om reglerne for og rammerne omkring adoption af danske børn. Og der er etableret en ny tænketank om emnet. Var det ikke en idé i dette sammenhæng at kigge på muligheden for at gøre det lettere at bortadoptere sit barn umiddelbart eller kort tid efter en fødsel? På den måde ville kvinden få mulighed for at spare barnets liv. Det ville kunne gavne hende, da vi ved, at mange kvinder får psykiske problemer efter en abort. Det ville naturligvis også gavne barnet, da det ville få lov at se dagens lys. Det ville gavne de familier, som måske i årevis har forsøgt at få et barn, og hvis højeste ønske er at få et barn. Og det vil gavne samfundet, da der fødes alt for få børn i Danmark. Vi har brug for mange flere børn, hvis befolkningstallet skal holdes stabilt, og hvis der skal være mennesker nok på arbejdsmarkedet til at holde sammen på landets økonomi, og til at betale for pensioner, pleje af ældre, som ikke længere kan klare sig selv, sundhedsvæsenet, skoler, uddannelser og alle de andre offentlige udgifter.
De 16.000 kors udfordrer os til at tænke helt nyt …
Tove Videbæk