Jeg blev helbredt af Jesus!
– fortæller Rakel Knutzen fra frikirken Impacht Church, som efter at have tilbragt 29 år i smerter nu er fri.
I 2010 deltog Rakel Knutzen i Udfordringens artikelserie ’Bag Facaden’. Jeg spurgte hende dengang om, hvad det værste var, hun nogensinde havde oplevet. Hun fortalte følgende:
– Det værste jeg har oplevet, er en bilulykke i 1982. Ulykken skete dagen før min 24-års fødselsdag. Bilen drejede af en eller anden grund pludselig væk fra vejen, trillede rundt og landede på taget.
Jeg brækkede nakken, fik skåret højre øre af, fik mange skrammer plus et voldsomt slag i hovedet, som resulterede i en skadet hjernestamme. Lige efter ulykken husker jeg, at der var nogle mennesker, som fik mig ud af bilvraget og op på vejen, hvor de lagde mig på en madras. Da jeg kom til bevidsthed, var jeg klar over, at jeg kunne risikere at dø.
Men lige i det øjeblik følte jeg, at Jesus kom og satte sig ved siden af mig på madrassen. Hans tilstedeværelse gjorde mig rolig og tryg, og med ham ved min side følte jeg, at det var lige meget, om jeg skulle dø. Jeg begyndte at prise ham og synge: ”Tak for Golgata, Jesus, jeg takker dig, jeg priser dig… ”
Rakel var gift med Bruno, og på det tidspunkt da ulykken skete, havde de to børn, én på to et halvt år og en på fire år.
– Min nakke var efter bilulykken helt stiv og ubevægelig. Jeg kunne ikke bevæge mit hoved, og smerterne i min ryg og nakke var så uudholdelige, at jeg ikke var i stand til at passe mine børn.
– Da Brunos arbejdstider gjorde, at han heller ikke kunne passe dem, var der ikke andet at gøre end at ringe til mine forældre i Norge og bede dem om at hjælpe mig. De kom heldigvis med det samme og tog sig af børnene.
Bevægeligheden kom tilbage
Nogle måneder efter ulykken var Rakel til et møde med Ian Andrews i København.
– Ian ser mange helbredelser igennem sin tjeneste, og denne aften talte han om helbredelse i forsoningen, fortæller Rakel.
Pludselig, midt i prædikenen, standser han op og siger: ”Der er én til stede her, som har brækket sin nakke efter en bilulykke”. Før han havde talt færdig, mærkede jeg en varme stråle ned gennem hele min rygsøjle, og pludselig kunne jeg bevæge mit hoved igen.
– Det første jeg gjorde, var at rejse til Norge og hente mine børn, fortæller Rakel.
Hun havde fået mobiliteten i nakken tilbage og var nu i stand til at passe sine børn. Hver morgen stod hun op og udførte de gøremål, der er i hverdagen, men fri fra smerter var hun ikke.
– Alle i min familie vidste, at jeg stadig havde smerter, men vi var holdt op med at tale om dem. Kun Bruno, min mand, var klar over, hvor slemt det stod til, fortæller Rakel.
Ønskede at dø
Jo ældre Rakel blev, jo værre blev smerterne. I juli måned 2011 var det så slemt, at hun ikke kunne udholde det mere.
Hun råbte til Gud: ”Skal jeg fuldføre de planer, du har for mit liv, må du gribe ind nu. Jeg vil hellere dø end at leve med de her forfærdelige smerter, som gør mit liv til et helvede.”
Den dag kørte Bruno Rakel op på sygehuset, hvor hun fik en ekstra stor dosis morfin. Smerterne stilnede af for en stund, og Rakel kom lidt efter lidt til hægterne igen.
Det var sommer, og Bruno og Rakel besluttede sig til at tage på en fem dages Sommercamp, hvor der om dagen var gode arrangementer og om aftenen spændende prædikener.
Helligåndens stemme
Men på grund af smerterne i ryg og nakke havde Rakel ikke overskud til at blive i alle fem dage. Efter dag nummer to kunne hun ikke klare mere og besluttede sig til at tage hjem.
– Da jeg havde sagt farvel og var ved at pakke min kuffert, hørte jeg en sagte hvisken i mit øre. Det var Helligånden, som sagde, at jeg skulle blive, for en af dagene ville jeg komme til at opleve noget, der ville få stor betydning for min fremtid.
– Jeg var selvfølgelig nysgerrig og grublede over, hvad det kunne være. Jeg har lært, at man aldrig skal overhøre, hvad Helligånden siger til en, hans råd og vejledning er alfa og omega, så selv om smerterne stadig var slemme, blev jeg de sidste tre dage, fortæller Rakel.
Helbredelsen
Om aftenen den 13. juli 2011, den sidste dag på Sommercampen, var der foredrag ved prædikant John Arnott. Han ville tale om Guds faderhjerte.
– Jeg blev glad og forventningsfuld, for jeg elsker min himmelske Far, og har et meget intimt forhold til ham. Jeg ved at han elsker mig højt, og at han ikke ønsker, at jeg skal leve med smerter.
Det blev aften, og nede i salen, blandt de mange tusind mennesker, som var mødt op for at høre John Arnott prædike, sad Rakel. Da prædikenen var ved at være slut, mærker hun en varme strømme igennem sin ryg.
– Varmen spreder sig til min hals og nakke, og jeg føler for første gang i lang tid, at jeg er uden smerter.
Pludselig smækker John Arnott sin bibel i, kigger ned i salen, og siger: ”Der er i aften en til stede, som for mange år siden har været udsat for en alvorlig bilulykke og derfor i mange år har måttet leve med smerter i ryg og nakke. Gud har helbredt dig denne aften for de smerter. Hvor er du?” spurgte han og kiggede ned over den store menneskemængde.
– Jeg rejste mig op og løb op til scenen. Jeg vidste, at det var mig, John hentydede til. Guds plan var at sætte mig fri denne aften, jeg var helbredt, og for første gang kunne jeg bevæge mig frit. Smertehelvedet var slut, fortæller Rakel.
Ville ikke fortælle om helbredelsen
Først et år efter hører undertegnede om Rakels helbredelse. Det var en historie, som jeg syntes alle skulle høre, så jeg sendte straks en e-mail til Rakel for at spørge, om hun ville stå frem i et interview og fortælle sin historie. Men Rakel sagde nej, hun var endnu ikke klar til at stå frem og fortælle om sin helbredelse. Først i dag, to år senere, er hun klar.
– Når Jesus helbreder, er det for altid. Han er miraklernes Gud, og han er, som han siger i sit ord: min læge, fortæller Rakel.
Men hvorfor skulle du leve i så mange år med smerter? Hvorfor har Jesus ikke helbredt dig noget før?
– Jeg har ingen svar på de spørgsmål om, hvorfor man skal lide i så lang tid, og hvorfor Gud ikke griber ind noget før. Og når folk spørger mig, hvorfor vi ikke alle bliver helbredt, når vi bliver bedt for, er jeg også svar skyldig.
– Jeg plejer at citere for mig selv 5. Mosebog 29:29: ”Det skjulte er for Herren, og det åbenbare er for os”.
Hvordan har du det i dag?
– Jeg føler det, som om jeg er blevet strakt på plads og nu er lige så høj, som jeg var, da jeg var en ung pige. Jeg har også fået en helt anden glød i øjnene, og min hud ser friskere og sundere ud.
Nu da Gud har helbredt dig, og du er smertefri, har du da lyst til at fortælle om, hvilke planer du tror, Gud har for dit liv?
– En af dem er at fortælle så mange som muligt, hvem Jesus er, og hvad han er i stand til at gøre for folk i dag.
Den måde jeg har valgt at fortælle om Jesus på, er ved at lade mennesker fortælle, hvordan de ved HANS hjælp og indgriben er kommet igennem meget svære ting i deres liv.
Hvor kan man læse de historier?
– I magasinet ”What Women Want”, som lige er udkommet.
Magasinet indeholder mange spændende og livsbekræftende fortællinger, og mit ønske er, at det, der bliver fortalt kan blive til hjælp og opmuntring for mange.