Nyt kristent center i Galilæa
I den kommmende jul vil et nyt åndeligt center for kristne, Magdala Centeret, blive åbnet ved Genezaret Sø nær den ældgamle fiskerlandby Magdala.
Det var herfra Maria Magdalene stammede. Landsbyen fik navn efter et tårn (“migdal” på hebraisk, “magdala” på aramæisk), som færgemænd og fiskere navigerede efter.
På dette sceniske sted er der nu oprettet et åndeligt center, hvor besøgende kan få adgang til bl.a. at se en synagoge fra Det andet Tempels og Jesu tid, en ældgammel sten (på hebraisk “bima”}, hvorfra “Torah’en”n oplæstes, og rituelle bade for kvinder (på hebraisk “mikve’). Disse bade anses for at være enestående i verden, fordi deres naturlige vandkilde kommer fra undergrunden.
Magdala stenen menes at være en af de vigtigste arkæologiske opdagelser i de sidste 50 år, da den er udsmykket med en “Menorah” (lysestage), et helligt symbol for jødedommen.
Magdala ligger ved romernes “Via Maris”-vej, et af oldtidens vigtigste strategiske punkter.
Allerede nu er der (gratis) adgang til forskellige steder af Magdala ruinerne, og i næste måned vil der blive åbnet for et åndeligt center, “Duc in Altum”, med plads til 300 personer.
Stedet omfatter et hotel med navnet “Notre Dame du Lac”, en arkæologisk park og “Magdalena Institute for Women”.
Projektet er blevet støttet af donationer og og af over 750 frivillige fra hele verden i alderen 14 – 76 år fra 17 lande, heriblandt Mexico, Chile, Spanien, Italien, USA, Tyskland og Israel.