Protester mod annektering af Jordan-dalen

Otte israelske ministre støtter et lovforslag om annektering af Jordan-dalen, så området kan forblive under israelsk suverænitet, uanset om der opnås en fredsaftale med palæstinenserne, men den palæstinensiske forhandslingschef, Saeb Erekat, har omgående betegnet dette som ødelæggende for fredsprocessen.

Lovforslaget er fremsat af Likud-knessetmedlem Miri Regev, og det støttes – udover af hendes parti – af partierne Israel Beitenu og Habayit Hayehudi.

 

Erekat siger til det palæstinensiske nyhedsburea Ma’an, at dette viser, at Netanyahu-regeringen ignorerer international lov, at Israel skal holdes ansvarlig, og at det palæstinensiske svar bør være at tilslutte sig FN-organisationer.  

Justititsminister Tzipi Livni, finansminister Yair Lapid, sundhedsminister Yael German og minister for videnskab og teknologi, Ya’akov Peri, har udtalt, at de vil appellere afstemningen i ministerkomiteen.

 

Livni og Lapid beskyldte de otte ministre for at prøve at ødelægge fredsdrøftelserne med palæstinensernve ved at støtte et lovforslag, der ikke har nogen chance for at blive vedtaget.

– Det er et uansvarligt lovforslag, og de der støtter det er uansvarlige, siger Livni. Det er et lovforslag, der skader staten Israel og isolerer den.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Kontrollen med Jordan-dalen har været et stridspunkt  i de israelsk-palæstinensiske forhandlinger. Statsminister Benyamin Netanyahuhar insisterer på, at Israel af sikkkerhedsmæssige grunde må opretholde en militær tilstedeværelse i området.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Minister Peri siger, at lovforslaget er provokerendet og fremsat for at opnå publicitet – intet andet.