Bandeord skæmmer familie-tv

Merethe Clausen Moe
Merethe Clausen Moe

Den kristne norske medie-iagttager Barnevakten kritiserer tv-kanalernes brug af bandeord og kræver tydelige retningslinjer på området.
Barnevakten.no. skriver, at familieprogrammerne skæmmes af bandeord. Organisationen spørger, om det er den ønskede sprogudvikling eller derimod noget, som burde bekæmpes.
For tiden vurderer Barnevakten kandidaterne til årets familieprogram 2013, og her fylder bandeordene meget i vurderingen. I årets løb er der kommet en række klager over programmer som Idol, The Voice og Ikke gjør dette hjemme.
– Vi håber og tror, at den offentlige debat om bandeord resulterer i, at tv-kanalerne arbejder endnu mere målrettet med at undgå banderi i udsendelserne, specielt i programmer som er rettet mod børn og familier, siger daglig leder i Barnevakten, Merethe Clausen Moe, ifølge KPK.
Bodil