En drøm gav et nyt syn på Gud

Diana fra Blåhøj oplevede at få en drøm fra Gud som en ny dimension i sin tro. Drømmen deler hun her med Udfordringens læsere:

Jeg skal prøve at fortælle om en helt utrolig dejlig drøm, jeg har haft. Den har givet mig en helt anden dimension af min Far i himmelen. Jeg håber, du kan finde roen til at læse og mærke dybten i ordene. Ønsker dig god rejse ind i drømmen. Et glimt af himlen.

Det var dagen før Skt. Hans, jeg havde en hel masse sedler til at ligge på mit køkkenbord den aften, da jeg gik i seng. Sedlerne var en nødvendighed for mig, for jeg havde i en længere periode af mit liv været der, hvor jeg mærkede, hvordan stress havde sat sit præg på mig, hvor blandt andet hukommelsen er udsat – og derfor sedlerne. Da jeg krøb under min dyne den aften, tænkte jeg ved mig selv, at i nat har jeg virkelig brug for søvn, for jeg har mange ting for i morgen.
Jeg sov virkelig dårligt og var vågen mange gange og blev hele tiden afbrudt i min søvn.
Da jeg så på mit vækkeur, og det kunne fortælle mig, at der var en time igen, inden jeg skulle i gang med en ny dag, tænkte jeg: ”Jeg har bare sådan brug for lidt søvn”.

Drømmen

Så drømte jeg det mest fantastiske. Jeg var ude i en skov. Det var en løvskov. Det var en dejlig sommerdag, vinden legede med trækronernes blade og sendte ind imellem en lille brise ned på mig. Fuglene sang hver sin melodi. Der var en dejlig ro, kun naturens egne lyde.
Der var også en lille bæk, hvor vandet rislede imellem stenene. Der var slyngplanter, der snoede sig op ad træerne, både efeu og clematis med mange forskellige farvede blomster. Det var en fryd for mine øjne. Solens stråler spillede med alle farverne og gjorde stedet nærmest magisk, nogle steder var der bare pletter i skovbunden, hvor det fineste bløde græs trådte helt lysegrønt frem.
Men her midt på dette fantastiske sted følte jeg mig så utrolig træt. Helt ind i hver en del og celle af min krop og mit sind var jeg så utrolig træt.
Jeg gik da væk fra en af de lysninger, hvor solen kunne nå helt ned til mig, videre ind i skoven og der rundt om nogle træer, var der et lille område.
Det var ikke en hule, men et sted hvor slyngplanterne rigtig havde fået fat. Under mine fødder var der store lysebrune fliser, den fine mos tegnede hver klinke op med dens mørkegrønne farve. Nogle af fliserne var revnede, som om de kunne fortælle mig, at de havde ligget der i mange, mange år.
Mine ører fangede en dejlig lyd og jeg så en lille kobberlignende hane, der var placeret i en fin keramikfontæne. Der rislede en fin stråle af det dejligste kildevand ned i fontænen. Jeg stak så hænderne under, for jeg havde sådan en trang til at skylle dem. De var varme, og jeg var træt.
Jeg kiggede da op, og foran mig var der et spejl. Jeg så mig selv, og under spejlet var en lille hylde. På hylden var der små flasker, nogle i keramik, andre i klar glas, alle i forskellige størrelser og farver. Den lige foran mig var klar brun. Der stod ikke mit navn på den, men den tiltalte mig.
Jeg tog den med min højre hånd. Den var på størrelse med de små flasker, jeg havde i min amagerhylde, da jeg var barn. Jeg fik den lille korkprop af og hældte væsken ud i min venstre hånd. Der kom to dråber ud, og jeg fik flasken sat på plads. Jeg kørte med min pegefinger i væsken og kunne fornemme, det var en sæbe. Det duftede så dejligt, og jeg fik sæben vasket af med det rindende vand. Så satte jeg begge mine hænder op for min næse, og jeg snuste. Det duftede blandt andet af alverdens roser, citronmelisse, lavendel og jasmin. Det var som om, alle disse dufte var blevet komprimeret til få dråber i mine hænder. Jeg lukkede mine øjne og fyldte mine lunger til bristepunktet, for det var sådan en fortryllede duft, aldrig havde jeg duftet noget lignende.

Guddommelig hvile

Og så, da jeg åbnede mine øjne igen, kiggede jeg påny i spejlet. Der bag mig ved min højre side stod en mand klædt i lyst tøj, han var lidt højere end mig. Han havde mørkebrunt bølget hår, det var halvlangt. Han havde mørkt skæg, og hans ansigtsfarve fortalte mig, at han tilbragte meget tid ude. Ved øjnene var der smilerynker, hans øjne var helt mørkbrune og meget venlige. Han kiggede på mig, og jeg husker, at jeg tænkte i min underbevidsthed: ”Gud, nu er det i orden med denne drøm?” Hvorefter jeg hørte stemmen bag mig sige: ”shhhhhhh”. Så lagde han sine hænder om mine skuldre og sagde med en helt utrolig, dejlig dyb og venlig stemme: ”Duft til dine hænder igen.” Jeg satte påny mine hænder op til mit ansigt og snusede alt, hvad jeg kunne. Jeg lukkede mine øjne i for bedre at kunne rumme duftens mange nuancer.
Da jeg stod der, begyndte han at vippe mig stille fra side til side, og så begyndte han at nynne en melodi, ikke en jeg havde hørt før, nærmest en vuggevise. Jeg følte mig som et barn i sin mors favn, der blev vugget til ro. Jeg nød atmosfæren og duften fra mine hænder og lyttede til melodien og fuglene i det fjerne.
Jeg mærkede lidt efter, at jeg måtte være på vej ned at ligge, for tyngden fra min hestehale kunne jeg fornemme havde ændret sig, men jeg følte mig stående.

Vågen igen

Så vågende jeg fra min drøm med tanken: Wow, hvor vildt, aldrig nogensinde har jeg sanset noget lignende. En helt ny verden havde åbnet sig for mig, dér midt i min frustration over ikke at kunne finde ro til at sove. At jeg kun havde sovet en time kunne ikke passe, det føltes som om, jeg havde sovet mange timer. Det var en meget direkte og tydelig drøm, og jeg skulle ikke lede efter forståelsen.

Denne oplevelse har bare været så vild, at jeg hverken vil og heller ikke kan holde den for mig selv, så den er her til alle jer, der kan bruge den til noget.

Af Diana Kragh