Abbas ville acceptere jødisk borgmester for fælles Jerusalem
Tidligere statsminister Ehud Olmert afslører idag i et interview, at den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas kan gå med til, at en jødisk israeler bliver borgmester for en ”paraply”-kommune for Jerusalem, som vil styre Israels og en palæstinensisk stats hovedstæder.
Abbas har sagt, at Jerusalem kunne blive to åbne byer i sameksistens under en ”paraply”-kommune, oplyser Olmert.
Ifølge Olmerts udtalelser i et interview med ”Jerusalem Post” skal Jerusalem deles i to hovedstæder, med en ”paraply”-borgmster.
– En sådan borgmester vil på grund af det jødiske flertal i Jerusalem formentlig blive en israeler, sagde Olmert.
Hverken Olmert eller Abbas ønskede at definere rollen for en ”paraply”-kommune.
Olmert havde foreslået, at hele Jerualems Gamle By skulle internationaliseres under kontrol af fem lande – Israel; en palæstinensisk stat, USA, Jordan og Saud-Arabien.
– Abbas syntes om denne ide, fordi tre af de fem lande er muslimske, sagde Olmert.
Olmert fremsatte sjældent positive ord om statsminister Benyamin Netanyahu, da han sagde, at han havde bemærket, at Netanyahu var blevet mindre kritisk af amerikansk politik.
– Netanyahu forstår, at det ikke er i Israels interesse at konfrontere America, sagde Olmert. Jeg respekterer, at han har pålagt sine ministre tilbageholdenhed og forhindre dem i at kritisere udenrigsminister John Kerry, som skulle prises for sine fredsbestræbelser.