Kristen anholdt for sekterisme

Egypteren Mohamed Hegazy konverterede til kristendommen i 2008, tog navnet Bishoy Armeya og ønskede at ændre religion på sit ID-kort. Nu er han anholdt.
Egypteren Mohamed Hegazy konverterede til kristendommen i 2008, tog navnet Bishoy Armeya og ønskede at ændre religion på sit ID-kort. Nu er han anholdt.

Egypteren Mohamed Hegazy blev kristen i 2008 og skiftede navn til Bishoy Armeya. Han blev arresteret den 4. december.
Bishoy Armeya, 31, som arbejdede på en kristen satellit-tv-kanal, blev arresteret i landsbyen Nazlet El-Bad i Øvre Egyptens Minya distrikt.
Arrestationen følger efter en tilspidsning af antikristen vold i landsbyen, efter at en muslimsk kvinde og en kristen mand blev mistænkt for at have et romantisk forhold den 25. november, skriver Åbne Døre. Der har været mange angreb både mod kristne og kirker i de seneste måneder.
Bishoy Armeya anklages for at ’sprede sektvæsen’ og for at arbejde for et koptisk kristent radiomedie i USA, som ’sender urigtige skildringer om undertrykkelse af Egyptens koptere’.
For fem år siden blev Armeya verdenskendt, fordi han ønskede at ændre betegnelsen ’muslim’ til ’kristen’ på sit ID-kort.
Et Kairo-baseret center for menneskerettigheder hævder, at anklagerne mod Armeya er opdigtede. Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængsel på livstid.
Bodil