Sammenstød mellem politi og ultra-ortodokse jøder

Mange steder i Israel har der været voldsomme sammenstød mellem politi og ultra-ortdokse jøder, der protesterede mod en Højesterets-kendelse om at standse økonomiske tilskud til studerende ved ultra-ortodokse læreanstalter (yeshivot), der undviger at gøre militærtjeneste.

De ultra-ortodokse – på hebraisk “Haredim” – demonstrerede i tusindtal mod dette i Jerusalem, Bne Brak, Modi’in Illit og Ashdod og foranstaltede optøjer.

33 blev arresteret for urolig opførsel. Flere af politifolkene var til hest, og politiet brugte tillige vandkanoner mod demonstranterne. Tre politimænd blev sårede, en af dem ved stenkast.

Alene i Bne Brak i landets midte var over 2000 haredi-mænd i konfrontation med politiet, der drev demonstraterne bort eller fik dem ind i politibiler.
I Ashdod var der hundreder af demonstanter. En politibil blev sat i brand og 12 arresteret for at have forstyrret ordenen og kastet sten mod politiet.

Ved indkørslen til Jerusalem prøvede an gruppe haredim at blokere trafiken, men politiet spredte dem med vandkanoner. Her blev 12 demonstranter arresteret.

Personer, der ikke indfinder sig ved rekrutteringskontorer, når de er beordret dertil, anses for desertører og vil kunne arresteres af militærpolitiet.

Der er 55.000 unge haredi mænd i alderen 18-24 år, og ifølge et lovforslag skal 10.000 af dem gøre militærtjeneste.

Knessetmedlem Dov Lipman, der er fra partiet “Yesh Atid” og som er haredi, siger, at der blandt de 55.000 er 10.000, som ikke studerer Torah dag og nat og derfor ikke imødekommer definitionen af Torah-studier som erhverv.