Israel og Kristus

Af Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, 4700 Næstved

Jeg indrømmer blankt: Når jeg i min sekulære avis benytter enhver anledning til at forsvare Israel, har det alene at gøre med mit forhold til vor Herre Jesus Kristus og hans evangelium, der ultimativt også har med hans plan med det jødiske folk at gøre. Jeg ser det ikke anderledes.
Det betyder ikke, at jeg absolut skal rejse til landet for at blive yderligere inspireret, for en sådan rejse vil sandsynligvis blive en stor skuffelse. Landet er lige så fuldt af synd og afgudsdyrkelse som mit eget land.
Alligevel ser jeg hinsides alt dette og frem til ”den dag, jeg herliggør mig, lyder det fra Herren” (Ezek. 39:13), underforstået i det land, som Herren kalder ”mit land” (Ezek. 38:16). Dette er i øvrigt et udtryk, vi finder adskillige gange i Den hellige Skrift, som er det jødiske folks fædrelandshistorie i fortid, nutid og fremtid, hvad Rom. 9, 10 og 11 gør ganske klart.
Det tjener min verdslige avis, ”Sjællandske”, til ære, at den giver mig adgang til at forsvare Israel ud fra Bibelens ”blueprint”, selvom den som avis også må give plads til røster fra mine modstandere.
I Kr.D.’s ”kristelige” debatforum er jeg for længst smidt ud, ikke pga. injurier, bagvaskelse, underlødigt sprog, men udelukkende fordi jeg ”prædiker” for meget og taler for meget om ”oplevelser” (dvs. om Jesus Kristus), ifg. den kristelige ledelse. Men det siger ikke min verdslige, ikke-kristelige avis.
Guds ultimative og bibelske plan med Israel skal ikke gøre os til politikere i pagt med tidsånden, men til åndsfyldte evangelister eller i det mindste til kristne, der ved Guds nåde gerne vil ”gøre en evangelists gerning” (2. Tim. 4:5). Kun sådan gør vi en forskel, – ellers er vi ikke sande venner af Israel.