Landslotteri støtter ydre mission

s5_landslotteri
Seks danske missionsselskaber samler ind til arbejdet ved at sælge skrabelodder.

Seks danske missionsselskaber samler penge ind til arbejdet i Asien, Mellemøsten og Afrika i perioden 15. marts til 15. maj 2014 gennem Landslotteriet til mission og udvikling.
Baptistkirken i Danmark, Brødremenighedens Danske Mission, Danmission, Den Danske Israelsmission, Metodistkirken og Mission Afrika sælger lodsedlerne bl.a. i kirker, menighedshuse og genbrugsbutikker.
I 2013 fik missionsselskaberne et overskud på en halv million kroner gennem landslotteriet.
Der er gevinster for 144.030 kr i år, og lodsedlen er formet som skrabelod, så man straks kan se, om man har vundet, oplyser Landslotteriet til mission og udvikling.