Norsk krydstogtrederi diskriminerer ikke
Det amerikansk-baserede rederi “Norwegian Cruise Line” er blevet rost for ikke at tillade diskriminering af israelske krydstogtpassagerer.
Da det norske skib, “Norwegian Jade”, fornylig anløb Tunis, fik de 20 israelske passagerer at vide, at den tunesiske regering ikke ønskede dem velkommen.
Reaktionen kom omgående, da en af rederiets ledere, Kevin Sheehab, der er “Chief Exdcutive Officer”. udtalte, at rederiet havde besluttet at droppe Tunis som anløbssted.
– Vi sender et stærkt budskab til Tunis og andre havne i verden om, at vi ikke tolererer sådanne diskriminerende handlinger mod vore gæster, sagde Sheebah.
Rederiets beslutning blev bakket op af den store amerikansk-jødiske organisation, Anti-Defamation League (Ligaen mod Intolerance), hvis direktør, Abraham Foxman, udtalte:
– Vi hylder det norske krydstogtsrederis mod og ansvarsfulde afgørelse ved at modstå den tunesisiske regerings diskriminerende politik. Det har sendt et klart budskab til Tunis og andre regeringer om, at diskriminerende praksis mod israelere og andre nationaliteter vil have en negativ indflydelse på turisme.
“Norwegian Jade” har i vintersæsonen anløbet Tunis hver tredje uge, oplyser rederiet.