God læring fra børn

Marcus på 10 år var forleden til en fødselsdag hos en af drengene fra klassen. Forinden havde han haft Jesper fra sin klasse til at overnatte, og de fulgtes så hen til fødselsdagen.
Aftalen var, at de gerne måtte lege videre efter fødselsdagen, men hvis ikke de havde lyst til det, ville Jesper bare tage hjem. Ved afhentning udspillede følgende sig:
Marcus: ”Mor, må jeg godt få Mathias med hjem og lege?”
Mig: ”Øh jo, ok .. men hvad med Jesper?”
Marcus (Jesper står lige ved siden af): ”Jamen, han tager bare hjem, så.”
Marcus (råber på tværs af lokalet): ”MATHIAS – skulle du med hjem og lege??”
Mathias: ”Nej, jeg skal lege med Gustav”.
Jesper (begejstret): ”Fedt, Marcus, så kan vi lege to timer mere alligevel!!”
Marcus (i fint humør): ”Ja, det er fedt nok”.

Kunne man på nogen måde forestille sig en tilsvarende dialog udspille sig mellem 3 voksne (måske især kvinder)? Aldrig!! Dialog-beskrivelsen ville i så fald være 4 gange så lang og viklet ind i bobleplast fra top til tå! Mine tæer, som undervejs var så krumme som aldrig før, var et tydeligt bevis derpå. Al den tilvalg og især fravalg var næsten mere, end jeg kunne rumme.
Men sikke en inspiration.
Jeg ønsker for mig selv, at jeg kan lære noget af disse børns ligefremhed. At jeg må blive modigere og dygtigere i min kommunikation med andre mennesker. Modigere: til at sige direkte og tydeligt, hvad jeg mener og har behov for. Dygtigere: til at hvile i mig selv og acceptere, at et fravalg af mig ikke nødvendigvis betyder en diskvalificering af mig, eller at jeg ikke er noget værd. Det er god læring. Fra børn på 10 år.
Hilsen Suh