Jesus var vendepunktet

Et liv fyldt med stoffer gjorde, at Anja følte sig som en fiasko. Selvmord og håbløshed fyldte tankerne, men i en profetisk forbøn viste Gud sig med styrke og kærlighed.

Jagten efter tryghed og accept gjorde, at Anja i sine teenageår tog stoffer næsten hver dag. Men da mosteren tog hende med til forbøn, kom Guds overvældende kærlighed og kraft over hende.

Anjas mor arbejder med eget firma og var derfor ikke så meget hjemme, og Anja er vokset op uden en far, så selvom Anja også har en søster, så husker hun tilbage på barndommen som en tid, hvor hun var meget alene.
– Fordi jeg ikke har kendt eller set min far, bortset fra en enkelt oplevelse, så har jeg altid haft et savn, forklarer hun.
Måske var det en af grundene til, at hun begyndte at komme i miljøet på Christiania. Først skyldtes det dog, at hun red på en hest derude, men hun kom også hurtigt ind i et vennemiljø, hvor hash var en naturlig del af at være sammen. Anja var kun 12 år på det tidspunkt.
– Jeg tror, at jeg søgte et sted at være. Et sted, hvor jeg kunne være accepteret. Når man er ung, så begynder man at søge venner, og jeg fik meget hurtigt venner indenfor Christiania- og hashmiljøet, husker hun.

Kunne ikke fuldføre uddannelsen

– Vi var en gruppe unge, som røg rigtig meget hash hver dag. Så jeg havde et stort, stort misbrug af hash fra 12-13 år indtil jeg var 23 år. Så hele min ungdom er røget med hashrygning, konstaterer hun.
Det store misbrug betød, at Anja ikke kunne tage en uddannelse, og at alle hendes venner kom i det samme miljø. Hun sprang ofte undervisningen over og tog ud på Christiania allerede fra kl. 10 om morgenen nogle gange.
– Jeg følte, at jeg havde et større tilhørsforhold til dem, der røg hash og tog stoffer. Men det, jeg inderst inde bare ønskede, var at have nogle almindelige venner. For hvis vi havde en fest, så var det med kokain og hash, hvor andre måske bare drikker lidt alkohol. Så det var i en ekstrem grad.
Hun følte sig mere og mere bundet af hash, og hendes selvværd blev rigtig dårligt. Hun overvejede selvmord:
– Jeg havde følelsen af at være en fiasko. Når man er 17-18 år, så er det dér, man rykker videre i livet, men jeg var bare bundet af hash, forklarer hun.

Græd altid i kirken

Moren var ikke kristen, så Anja havde egentlig ikke tænkt så meget over, om Gud fandtes.
– Men når jeg var i en kirke, så begyndte jeg at græde, og jeg kunne mærke en længsel efter at være tryg, siger hun om de enkelte besøg, hun havde i Folkekirken i forbindelse med højtiderne.
Anjas moster kom på et tidspunkt i kontakt med frikirken Livets Vand. Det var et sted, hvor man kunne få gratis forbøn.
– På det tidspunkt var jeg dybt involveret i hash og kokain. Jeg havde intet håb længere, og jeg var på randen til at begå selvmord. Jeg var så langt ude, og jeg kunne ikke se noget lys på nogen måder, siger hun alvorligt.
Mosteren syntes, at Anja skulle komme ind til disse kristne mennesker og blive bedt for. Anja gik med til det, men hun var ikke helt sikker, da hun skulle ind i kirken:
– Jeg stod ude foran, og jeg kan bare huske, at jeg var rigtig bange. Jeg kunne mærke, at der skulle ske noget skelsættende.
Hun gik til sidst ind og blev bedt for af en profetisk kvinde, som kunne se alt det dårlige, der var sket i Anjas liv.
– Hun forklarer, at Gud har en masse godt til mig. Jeg bliver virkelig mødt af Gud i den bøn. Han kommer bare med en enorm kraft over mig. Jeg kan mærke varme i hele kroppen, og jeg kan dårligt nok sidde på stolen. Det føles lige som om, at det bare brager ned over mig! siger hun og viser med hænderne hvordan det føltes.
– Gud var der. Jeg var ikke længere i tvivl om, at han var til stede, for jeg kunne mærke ham fysisk, og det havde jeg jo ikke prøvet før, smiler hun.

Jesus var vendepunktet

Den profetiske kvinde forklarer derefter Anja, at det ikke har været Guds vilje, at alle disse dårlige ting i livet er sket. Hun fortalte blandt andet, at Anja var blevet brugt som en slags ”skraldespand”. Mennesker havde misbrugt hende i hendes forsøg på at søge efter tryghed.
– Hun sagde, at jeg havde søgt efter tryghed så mange steder, men at det var de forkerte steder. Og at Jesus ville være et fast holdepunkt for mig, som ville give mig tryghed.
Ordene om at Gud kendte hende, var noget, som gjorde et stærkt indtryk på Anja.
– Jeg kunne bare mærke sådan et håb med det samme: Fra nu af kommer jeg til at have det godt. Fra nu af er der lys.
– Jeg tager imod Jesus, og det var bare vendepunktet. Jeg kunne mærke Guds kraft så meget og Guds kærlighed så meget, og jeg blev bare mødt. Jeg har jo haft det så svært og ligget i fosterstilling nat efter nat. Jeg har haft tanker, der sagde, at jeg bare var et kokain-vrag og ikke var noget værd.
Pludselig følte hun sig fuldstændig mødt af Gud. Det store forældre- og tryghedssavn, hun følte som barn, forsvandt nu.
– Jeg er endelig blevet Guds barn, og jeg føler en accept af Gud som min far. Det har været en milepæl i mit liv. Det var helt vildt, smiler hun.

Beder for andre

Anja delte sin oplevelse med familien og sin mor, som derfor selv tog imod Jesus, og i dag er kristen. Vennerne fra Christiania var også åbne for at høre mere, og Anja bad flere gange for dem i månederne efter omvendelsen, hvor hun stadig kom i miljøet på Christiania.
– Selvom vi havde taget kokain, fortalte jeg alle om Gud, og når vi havde fester, så bad jeg for dem, og de kunne godt mærke Guds kraft, når jeg bad. De havde bare ikke lyst til fuldt ud af tage imod Gud.
Siden hen har Anja dog måttet stoppe kontakten til vennerne derude, fordi miljøet er så ødelæggende for hende.
– Det har været en kamp at komme ud af det i egen kraft. Men jeg har oplevet, at Gud har hjulpet mig til at sige fra.
– Det håb man kan få i Jesus, det er bare det, jeg brænder for at fortælle andre unge om, siger hun og fortsætter:
– For mig er det bare rigtig vigtigt, at jeg fortæller dem, at der et håb og en vej ud af det mørke, siger Anja.