Guds betingelses-løse kærlighed

Anny gik rundt til hver enkelt pige i sit hus og fortalte dem, at de var smukke. Hvis en af pigerne ikke havde øjenkontakt med hende, så blev hun ved med at gentage ordet ”bonita”(smuk), indtil der var øjenkontakt. Nogle piger tog imod komplimentet og gengældte det, mens andre skubbede Anny væk. Det stoppede hende ikke I at fortælle det til alle i huset.

Kun en uge inden jeg oplevede Anny komplimentere sine 27 veninder i småpige-huset på børnehjemmet, var jeg med ude og dele sandwich ud til prostituerede, forældreløse, misbrugere, kriminelle og gadebørn i Tegucigalpas mørke gader i Honduras.
Aldrig har jeg været så stille. Uden ord gik jeg rundt og så fuldstændig uforstående til, mens lugten af lim og mangel på hygiejne fyldte min næse med en ubehagelig lugt. Pludselig tog en ung pige mig i hånden og så op på mig. Hendes hår var pjusket, hun var beskidt, og hun manglede halvdelen af sine tænder, men hendes øjne fangede mit blik. Hun pegede på mig og sagde, at jeg var smuk.
I begge situationer brugte personerne ordet ”smuk” med visheden om, at de kunne risikere at blive afvist. Det har fået mig til at tænke meget på, hvor mange afvisninger Gud dagligt får. Ikke kun når han fortæller os, hvor smukke vi er skabt, og vi derefter afviser det pga. dagens nye bums i panden.
Nej, også når vi ikke tør kendes ved ham, når vi afviser et kald, han giver os, når vi gør ondt mod andre, eller når vi ikke bruger tid med ham dagligt.

Antallet af afvisninger ville intet menneske kunne holde til! Men Gud kan holde til det, og han fortsætter med at opsøge os, trods det at vi dagligt afviser ham. Derfor vil jeg med ordene fra Esajas. 43, 4a: ”For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig” bede dig om at være opmærksom på, hvornår du afviser en Gud, der elsker dig så højt.