Tyler er missionær i Danmark

Tyler har bidt mærke i, at mange danskere har et meget relativt syn på, hvad der er rigtigt og forkert. Det adskiller sig en del fra det, han har oplevet i USA.
Tyler har bidt mærke i, at mange danskere har et meget relativt syn på, hvad der er rigtigt og forkert. Det adskiller sig en del fra det, han har oplevet i USA.

Tyler havde to stærke drømme, hvor Gud fortalte ham, at han skulle tage til Danmark for at være missionær. Alle advarede ham og sagde, at Danmark var et hårdt sted at være, men Tyler er blevet positivt overrasket.

Tyler Clemo følte, at Gud havde sendt ham til Norge, men han vidste ikke helt hvorfor, for der var masser af bibelskoler i USA tæt på hans hjem. Men Gud gav ham snart svaret.

Amerikanske Tyler tog sit bibelskoleophold i Norge. Nogle måneder senere var han til et møde, hvor over 40 unge nordmænd gav deres liv til Jesus.
– Jeg følte, at Gud sagde til mig i samme øjeblik: ”Dette er hvad jeg er ved at gøre i Europa”. Jeg blev ligesom vækket der og følte mig kaldet til Guds planer i Europa, siger Tyler, som er 21 år.

En nødsituation

Men Tyler vidste ikke, hvor han skulle tage videre hen i Europa, så han planlagde at tage på en bibelskole med fokus på evangelisation.
– Men sommeren før havde jeg en drøm. Jeg så det danske flag foran mit ansigt, og der stod ”Nødsituation” på det. I drømmen løb jeg også efter den her danske fyr, som ville begå selvmord.
Da Tyler vågnede, troede han, at drømmen var til en af hans norske venner, som var kaldet til Danmark. Så han fortalte vennen om drømmen.
– Nogle nætter senere havde jeg endnu en drøm: Jeg gik rundt i gaderne i København, og byen var ved at brænde ned. Og jeg så en kvinde oppe i et vindue, som var ved at hænge tøj til tørre. Jeg råbte til hende, at hun skulle komme ud derfra og spurgte hende, om hun ikke kunne se alt det, der var ved at ske, og at hun ville dø, men hun sagde bare ”Nej, alt er fint”.

Danskerne er ikke langt fra Gud

Tyler vågnede igen og bad til Gud. Han følte nu stærkt, at danskerne havde brug for at høre evangeliet.
– Det føltes ikke som et pres, mere som en invitation. I drømmene kunne jeg mærke mit hjerte brænde for Danmark, siger Tyler, som derfor tog til København.
Rigtig mange havde fortalt ham om, hvor svært det var at nå ud til danskerne, så Tyler var forberedt på, at det ville blive hårdt.
– Men det var slet ikke så hårdt. Jeg kom sammen med en god og stærk gruppe, og vi brugte lang tid i bøn. Mit første indtryk af København var, at Gud virkelig ønskede disse mennesker, og at de ikke var ret langt væk fra ham, smiler Tyler, som blev positivt overrasket.

Et relativistisk syn på verden

På trods af det positive indtryk Tyler har fået, så er der især én ting, han har lagt mærke til: Relativismen.
– Alt er relativt. Alt er sandhed. Alt er accepteret, så længe det ikke skader dig selv. Der hvor jeg kommer fra i USA har vi også et frit sind, men samtidig sætter vi også stor pris på denne underliggende sandhed og den stærke anerkendelse af noget rigtigt og forkert.
Netop den del af den danske kultur har også gjort det til en stor udfordring at dele troen:
– Det har været noget af det sværeste. Når jeg deler min tro med folk, så siger de ”Fedt, at du tror på det”. Og så fortæller de mig, hvad de selv tror på. De har den her følelse af, at vi skal være i harmoni.
– Nogle gange ved jeg ikke, hvad jeg skal sige, men andre gange så bliver jeg nødt til at konfrontere folk og sige, at det ikke er den samme kærlighed, vi tror på. Også selv om de ikke kan lide det, de hører. Det må man fornemme fra gang til gang, siger Tyler, som ofte føler sig fristet til at undgå konfrontationen.
– Korsets sandhed er meget konfrontatorisk. Og nogle gange skal man bare sige det.
Han har ofte oplevet, at det sætter tankerne i gang hos folk. Folk bliver draget af budskabet, men er samtidig også imod det.

Klatre-missionær

Selvom Tyler og resten af gruppen, som er tilknyttet Ungdom Med Opgave, ofte kommer i andre kirker, så er de samtidig også ved at starte en mindre huskirke op. De er 7-8 mennesker ind til videre, hvoraf 3-4 af dem er folk, de har mødt andre steder.
– De deltager også i det hele nu og leder lovsang og ønsker at gå ud og dele evangeliet med folk. De profeterer over os i kirken, siger Tyler, som minder sig selv om disse folk, når det nogle gange er hårdt, og der ikke ser ud til at ske meget.
– Jeg må også minde mig selv om, at ”frelsen tilhører Gud alene”. Det er ham, der frelser. Ikke det jeg siger, eller om vi laver noget hyggeligt for nogen. Det er hans nærvær og det, han gjorde på korset, der frelser folk. Folk vil gå imod det, men det er også det budskab, som vil drage mennesker til ham, understreger Tyler.
Men hvordan møder man mennesker i Danmark og får dem med i kirke? Tyler tager ofte bare rundt og hænger ud med folk, og ellers er svaret for Tyler også overraskende blevet: Klatring!
– Det er det, jeg nyder mest. Og det er her, jeg møder folk. Jeg bad fx for en fyr, som havde en dårlig finger, og hans finger blev bedre, forklarer han.
Helbredelsen skabte stor overraskelse, og en anden af Tylers klatrevenner har siden dengang været meget interesseret i kirken og troen.
– Jeg møder ofte folk i dagligdagen og giver dem evanggeliet dér, hvor de er.

”Du skal gå hjem”

Tyler er meget opmærksom på at blive ledt af Helligånden. Han giver et eksempel på det fra en fest ude på Amager. Han havde ingen cykel eller penge til at komme hjem, og det lå et godt stykke derfra.
– En af mine venner ville gerne betale for mig, og det var fedt, for det var i februar og ret koldt. Men jeg hørte Guds stemme sige ”Nej, du skal gå hjem”.
Tyler gik derfor hjem, mens han sang lovsange til Gud. Da han nåede ud omkring Christiania, følte han, Gud sagde til ham: ”Gå til højre”.
– Der sad en mand med bøjet hoved, og det var helt mørkt. Jeg blev fyldt af medfølelse for ham og sad hos ham, og jeg spurgte, hvordan det gik. Og han åbnede helt op, og derefter var det nemt at dele evangeliet, fordi han spurgte, hvad jeg lavede i Danmark, forklarer Tyler.
Selvom manden ikke umiddelbart gav sit liv til Jesus, så ser Tyler det som et eksempel på, hvordan Helligånden hjælper os med at dele evangeliet, så vi kan gå i forud tilrettelagte gerninger. Og det er han slet ikke færdig med at gøre.