Blid kampånd

’Veni, vidi vici’ citerede den ene menighedsrådsformand ved præsteindsættelsen i søndags.

De pæne ord stod nærmest i kø, da to sogne og en provst bød den nye præst velkommen. Pastoratets to menighedsrådsformænd – som for nemheds skyld begge hedder Mogens – holdt veloplagte taler. Der var velment tak til den afgående præst og forventningfuld glæde i talerne til den nye.

Den ene Mogens, som er tidligere gymnasielærer, citerede Julius Cæsar i talen til den nye præst og sagde:
– Cæsar holdt denne tale for senatet i år 47 før Kristus. Egentlig er det jo ligegyldigt, hvis han bare sagde: ’Jeg kom til slagmarken og så, hvad der skete, og så vandt vi, eller vi tabte slaget’. Men det, han i virkeligheden sagde, var, at han kom, lagde en god taktik – og derfor vandt den romerske hær. Sådan oplevede vi også dig til prøveprædikenen!
Den nye præst kunne nu ikke helt genkende sig selv som ’krigerisk’ eller på anden måde sammenlignelig med Cæsar.

Jeg fortalte senere gymnasielærer-Mogens, at der findes en køleskabsmagnet med en kat, som siger ’Jeg kom, jeg spandt – og jeg vandt’. Og han medgav, at den beskrivelse måske var lige så rammende som Cæsar-citatet.

Men den nye præst selv glædede sig over dagens tekst fra 2. Timoteusbrev: ’Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd, der giver os kraft og kærlighed og besindighed. Hun følte det som en helt personlig hilsen fra Gud, fordi hun netop havde fået det samme ord i en velkomsthilsen på årets familielejr.

– Jeg kom, jeg så, og jeg sejrede, sagde Julius Cæsar.
– Jeg kom, jeg spandt, og jeg vandt, sagde køleskabskatten.
– Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd, der giver os kraft og kærlighed og besindighed, skriver Paulus.

Er der så noget at sige til, at vi ind imellem går rundt og ligner katte, der har fået fløde?