Efter Abbas – hvem skal lede palæstinenserne?

Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, fylder 80 år i begyndelsen af 2015, og det spørgsmål melder sig stadigt oftere om, hvem der skal være hans efterfølger?

Reuters nyhedsbureauet har lavet følgende vurdering.
Abbas har ingen protege, og kampen om hvem der skal overtage hans stilling, er ikke rigtig begyndt.

De fleste palæstinensere har blot kendt til to ledere: Yasser Arafat med skægstubbe, iført en khakiuniform og et ternet tørklæde – og Mahmoud Abbas, en glatbarberet faderskikkelse, der kan lide vestlige jakkesæt og slips.

Arafat døde i Paris i 2004 efter at have ledet PLO siden 1969. Siden har Abbas været ved rattet og prøvet at opnå en fredsordning med Israel.

Den 79-årige Abbas viser ingen tegn på dårligt helbred og rejser viden om. Han tager til New York i næste uge for at deltage i FN’s generalforsamling, der giver palæstinenserne en global scene.

Abbas siger imidlertid, at han ikke vil lade sig opstille ved et fremtidigt valg, så det er blot et spørgsmål om tid, før han giver stafetten videre til en ny leder af over 11 millioner palæstinensere – omfattende 4.4 millioner på Vestbred-området og i Gaza-striben og næsten 7 millioner andetsteds – der vil kunne skabe sit folk en palæstinensisk stat.

Ingen har vist sig som Abbas’ arvtager. Selv de, der står ham nær, forlader sig på gætterier.

Grant Rumley, sagkyndig i palæstinensiske anliggender ved “Foundation for Defense of Demmocracies” i Washington, siger:
– Abbas har anbragt flere mulige rivaler på sidelinjen som fornylig Salam Fayyad, hans tidligere statsminister, der måske fortalte sig, da han til en amerikansk avis havde sagt, at han en dag ville prøve at blive præsident.
– Det er ved at blive et presserende anliggende, siger Rumley om fraværet af en præsidentkandidat.

Andre er imidlertid mere ligefremme i deres udtalelser om, hvad de opfatter som manglen på at føre en klar linje.

Ingen strategi

– Der er ingen strategi, siger Rami Khouri, som er forsker ved American University i Beirut. Abbas handler som en typisk arabisk leder, der føler sig komfortabel i in stilling og ikke rigtig kærer sig om fremtiden.

Siden Abbas blev præsident i januar 2005, har situationen udviklet sig derhen, at der har været vanskeligheder for næsten alle politiske beslutninger, som han og hans Fatah-parti er gået ind for.

Den islamistiske bevægelse Hamas, grundlagt i Gaza i 1980’erne, vandt det palæstinensiske parlamentsvalg i 2006 og har rystet Abbas’ magt ved at vise sig som et alternativ til Fatah.

Hamas’ Ismail Haniyeh var statsminister under Abbas et år, indtil han blev afskediget i juni 2007, da spændingen mellem to parter kogte over i Gaza og resulterede i, at islamisterne tog fuld kontrol over området.

Som følge af denne interne splid har det palæstinensiske parlament ikke mødtes ordentligt siden 2007 – og valg berammet for januar 2010 fandt aldrig sted.

Abbas’ mandat som PA-præsident udløb teoretisk i januar 2009, men forfatningen giver ham ret til at forblive i embedet, indtil der afholdes nye valg.

Enhedsregering

I april i år prøvede Fatah og Hamas at slå bro over deres meningsforskelle og enedes om at oprette en enhedsregering. Abbas sagde i juni, at der skulle afholdes nye valg i løbet af seks måneder.

Professor Ghassan Khatib fra Birzeit Universitetet på Vestbredden siger, at der er nok af kvalificerede folk til præsidentembedet og folk nok som har ambitionen. Han mener, at Fatah – trods dets problemer med sit “image” og påstande om korruption på højt niveau vil sejre over Hamas.

Fem-seks navne

Fem eller seks navne kommer stadigt på tale hos palæstinensiske lederes og blandt europæiske og amerikanske diplomater.

Den mest fremtrædende er lederen af den palæstinensiske efterretning, Majid Faraj, som har vundet anerkendelse hos amerikanerne -heriblandt CIA – for hans støtte, der førte til tilfangetagelsen af Abu Anas al-Libi, eftersøgt for bombningen af USA’s ambassade i Libyen i 1998.

Faraj, der er i begyndelsen af 50’erne, har deltaget i forhandlinger med amerikanere og israelere og vundet respekt hos dem. Han taler flydende hebraisk efter seks år i israelske fængsler. Han anses for en skarp pragmatiker. På hans minusside står, at han – der voksede op i en flygtningelejr nær Betlehem – ikke har nogen virkelig politisk base og ikke taler et godt engelsk, hvilket giver ham begrænset international rækkevidde.

Amerikanerne og israelerne er glade for ham, siger Rumney. Han står for stabilitet og sikkerhed, hvilket er grundlæggende i amerikansk politik, og han vil holdene tingene i ro og bevare status quo.

Barghouti

En mere radikal mulighed er Marwan Barghouti, leder af to infifadaer (opstande) mod den israelske besættelse. Han er dømt af Israel for fem mord i 2004 og har fem livstidsdomme. Der er ofte udtrykt håb hos palæstinenserne om, at Barghouti vil blive løsladt i en fangeudveksling, men udsigterne til dette er små.

Der er imidlertid en mulighed for, at han vil blive valgt, mens han er fængslet. Og det vil gøre ham til noget af en Nelson Mandela skikkelse, skønt han – ulig Mandela – aldrig har givet afkald på vold som politisk middel.

En tredje mulighed er, at det lykkes den 62-årige Fayyad, den tidligere statsminister, at bygge en støttebase og blive en udfordrer. Men han er altid blevet opfattet mere som teknokrat end politiker, og hans stil vækker ikke genklang hos manden på gaden.

Endnu et nævnt navn er Jibril Rajoub, tidligere leder af intern palæstinensisk sikkerhed og en senior skikkelse i Fatah. Han er nu leder af det palæstinensiske fodboldforbund og den olympiske komite. Hans politiske dage menes imidlertid at være omme ifølge manges mening.

Dahlan og Shtayyeh

Tilbage står to mænd med helt forskellig baggrund og stil. De kan meget vel fremstå som de stærkeste kandidater; Mohammed Dahlan og Mohammed Shtayyeh.

Shtayyeh, 56, er en skarp og afpoleret økonom med en doktorgrad fra Sussex Universitet. Han er steget i rang i Fatah og har deltaget i forhandlinger med Israel. Han er nu leder af et palæstinensisk
investerings- og udviklingsfond.

– Shtayyeh kan særdeles godt blive topkandidaten, siger Rumley. Hvis det bliver en langtrukken proces om afgørelsen, hvem der skal være palæstinensernes næste leder, er Shtayye manden.

Den 52-årige Dahlan, er tidligere leder af Fatah i Gaza. Han står englændere og amerikanere nær. Hans stjerne synes at være faldet, da hans USA-finansierede milits blev knust af Hamas i 2007, men han er igen dukket op i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han har skaffet store beløb til palæstinensernes sag, og han er blevet en torn i øjet på Abbas med sine kritiske kommentarer til dennes ledelse.

Dahlans penge og karisma, hans opvækst i Gaza og hans politiske og militante holdning kan gøre ham til en magtfuld styrke. Men han beskyldes også af rivaler for at stå israelere og amerikanere for nær og opfattes som jonglør af for mange konkurrerende interesser.