Israelsk missil skyder syrisk kampfly ned over Golan
Et syrisk kampfly, der var på vej til at angribe syriske oprørere, men var kommet ind i israelsk luftrum, er blevet skudt ned af et israelsk “Patriot”-missil over Golan-højderne.
Det var første gang i over 30 år, at syriske fly er kommet ind i Israel.
Ifølge det israelske militær skyldtes dette et “uheld”.
En militær talsmand siger:
– Flyet, en russisk-fremstillet “Sukhoi”, blev med succes opfanget af vort luftforsvarssystem. Flyet var nogle hundrede meter og få sekunder inde i israelsk luftrum nær Kuneitra, før det vendte tilbage, men det blev på vejen ramt af et “Patriot”-missil.
Syriens reaktion var en udtalelse, hvori det hed, at “dette er et yderligere bevis på Israels støtte til ISIS-gruppen og “Nusra Fronten”. Nusra Fronten er den al-Qaeda tilknyttede oprørsgruppe, der kæmper i Kuneitra-området.
Israel har sidst nedskudt et syrisk fly i 1985, da israelske jagerfly på en overvågningsmission over Libanon ødelagte to syriske MIG-23 fly, som nærmede sig dem.