Fin film-kunst

Om næstekærlighed – eller mangel på samme.

Sandra gribende spillet af Marion Cotillard i ”To dage, en nat” (still fra filmen: Camera Film).
Sandra gribende spillet af Marion Cotillard i ”To dage, en nat” (still fra filmen: Camera Film).

Af Niels Jørgen Vase

De belgiske Dardenne-brødre laver film som ingen andre, og det er en særlig oplevelse at se deres nyeste film.

I To dage, en nat fortæller Dardenne-brødrene historien om en ung kvinde, Sandra, der har været langtidssygemeldt på grund af en depression, og som – da hun melder sig klar til at vende tilbage til arbejdet – får at vide, at der blandt hendes kolleger har været en afstemning, hvor de har fået valget mellem at få en bonus på 1000 euro og at få Sandra tilbage på arbejde.
Kollegerne har valgt bonussen, men en af hendes kolleger får udvirket, at der kan blive en ny afstemning, og Sandra bliver nu kraftigt tilskyndet til at kaste sig ud i den desperate kamp, det er på kun to dage at overtale mindst halvdelen af sine 16 kolleger til at droppe bonussen til fordel for hende. Godt støttet af sin mand begynder hun – som hun selv oplever det – sin ”tiggergang”, men efter næsten hvert eneste besøg har hun mest lyst til at opgive, og med de vidt forskellige reaktioner, hun får, forstår man hende godt. For her bliver det, som mennesker kan opfatte som værdifuldt, sat åbenlyst frem på en ikke særlig behagelig måde: materielle goder, penge tæller i mange tilfælde mere end et menneske, mere end solidaritet eller næstekærlighed.
Den allersidste, Sandra opsøger, er en ung sort mand, der kun er ansat på en kontrakt, som snart udløber, men han giver hende alligevel sin støtte under henvisning til næstekærlighedsbudet, at det er noget, Gud siger, han skal. Han fortæller hende, at han kun får 150 euro i bonus; han, der bliver præsenteret som en kristen, er altså den mindst ”værdifulde” af kollegerne.
Det vil gå ud over oplevelsen af filmen at fortælle, hvordan den ender, men To dage, en nat er den lyseste af Dardenne-brødrenes film, og man går fra biografen tankefuld over menneskelig dårskab og opstemt over den livslyst og kampgejst, der mod alle odds kan vækkes i et menneske. En meget intens og dejlig film!

Dardenne-brødrene Jean-Pierre (f. 1951) og Luc (f. 1954) har skrevet og instrueret syv spillefilm siden 1996: Løftet (1996), Rosetta (1999), Sønnen (2002), Barnet (2005), Lornas tavshed (2008), Drengen med cyklen (2011), To dage, en nat (2014). To af filmene er blevet belønnet med Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes: Rosetta og Barnet.
Dardenne-brødrene Jean-Pierre (f. 1951) og Luc (f. 1954) har skrevet og instrueret syv spillefilm siden 1996: Løftet (1996), Rosetta (1999), Sønnen (2002), Barnet (2005), Lornas tavshed (2008), Drengen med cyklen (2011), To dage, en nat (2014). To af filmene er blevet belønnet med Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes: Rosetta og Barnet.

Desværre er der stadig ikke den store interesse for Dardenne-brødrenes art cinema-film, så man skal være rimelig hurtig, hvis man vil sikre sig muligheden for at se dem, både når de bliver vist i danske biografer (hvis de overhovedet bliver det), og når de kommer på dvd med danske undertekster (hvis de gør det). Men kan man lide film, der vil andet end mere eller mindre ligegyldig underholdning, må man ikke snyde sig selv for deres små socialrealistiske mesterværker. De har noget på hjerte, og noget af det har de givetvis fra deres opvækst i en efter eget udsagn ”meget katolsk familie”; et kristent-etisk værdisæt præger deres film.

To dage, en nat • 95 min.
Premiere: 18. september