Nytter krig imod muslimer?

Af Henri Nissen Redaktør
Af Henri Nissen
Redaktør

Alle partier i folketinget er for en gangs skyld enige. Endda om at sende dansk militær i krig. Nemlig i kamp imod IS-islamisterne i Irak og Syrien.

Det er bestemt også afskyvækkende, hvad disse brutale islamister har begået. Og man må virkelig frygte, hvilket rædselsregime, de kan få indført, hvis de får magten.
I Vesten er vi ellers ofte blevet belært af kulturradikale skolefolk og politikere om, at det var korsridderne, der var skurkene i Middelalderen, mens muslimerne som regel fremstilles som fredsommelige. Når vi nu i vores egen tid genoplever, hvad et muslimsk styre indebærer, så fatter vi måske lidt af, hvad korsridderne kæmpede imod.

Men selv om vi nu bruger milliarder på at bekæmpe islamisterne med våben, kan vi ikke være sikre på, at det for alvor hjælper. For der vil altid være islamister, som følger Muhammeds bud om at gå i ”hellig krig” – og selv en enkelt terrorist kan forvolde enorme skader, hvis han er villig til selv at dø som selvmords-terrorist. (Desværre lover Koranen en direkte billet til himlen, uanset hvilken skurk man er, hvis man dør i såkaldt ”hellig krig”. Men de vil få sig en brat opvågning på den anden side…)

Som kristne har vi heldigvis en bedre løsning end krig.
Vi véd, at kun troen på Jesus Kristus og hans budskab, for alvor kan forandre selv de mest fanatiske islamister – og gøre dem til brødre og søstre.
Derfor støtter Udfordringen også kristne i Afrika, der – trods dødstrusler og med livet som indsats – forsøger at fortælle muslimer det kristne budskab, som skaber fred i den enkelte – og harmoni i hele samfundet.
I november gennemfører vi sammen med Gospel Outreach og sammenslutningen af evangeliske kirker i Tchad en evangelisations-kampagne med Per Hyldgaard.
Husk at bede for denne kampagne og alle, som er med i den. Bed om beskyttelse, men først og fremmest om et kristent gennembrud.
For Guds ord er meget stærkere end krudt og kugler. »Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.« (Hebr.brevet 4,12)