Begyndelsen og Tænkeren

Bibelselskabet følger nu op på Den Nye Aftale og er begyndt fra begyndelsen af det Gamle Testamente, som måske kommer til at hedde Den Gamle Aftale?

Oversættelsens målgruppe er de kirkefremmede, som ikke kender noget til Bibelen og bibelsk sprogbrug. Ud fra den betragtning er oversættelsen rimelig vellykket.
Sproget er for det meste letflydende og letforståeligt. Den er sat op som en almindelig bog med stor linjeafstand, og derfor virker den ikke afskrækkende og kedelig på samme måde, som en rigtig Bibel måske gør over for mange unge og kirkefremmede.
At oversætte Bibelen for en sådan målgruppe minder meget om det, vi gør i Wycliffe Bibeloversættere, når vi udgiver Bibelen på et sprog, som aldrig før har haft en oversættelse. I den situation giver det mening at erstatte Noas ark med Noas båd, men det giver ikke så meget mening i Danmark, hvor selv børnehavebørn møder Noas Ark. Man kan også gå for langt med at støvsuge Bibelen for bibelske begreber.
Foreløbig er to bøger blevet trykt som en form for prøveoversættelse. 1. Mosebog er ganske fornuftigt blevet kaldt Begyndelsen, mens Prædikerens Bog er blevet til Tænkeren. Først lidt om Tænkeren.

Tænkeren

Den hebraiske titel ligger nærmere ved Taleren, men man kunne også have kaldt den Filosoffen. Det er ikke nogen prædiken med åndeligt indhold, man bliver præsenteret for i den bog, men der er sikkert folk i Danmark, der kan identificere sig med den håbløshedens filosofi, man møder i den. Det gennemgående ord i bogen er tomhed, som de fleste steder i den nye oversættelse gengives ved ”flygtigt”. Det er ganske rigtigt tæt på det hebraiske ords betydning, og det passer udmærket i enkelte sammenhænge, fx kap.11,10:
”Vær let og ubekymret, for din ungdom er flygtig og snart er du gammel.”
I kap. 6,2 oversættes det samme ord med ”meningsløst”, og det ord passer meget bedre i de fleste sammenhænge i bogen. (Engelsk: pointless, futile.)
Nogle hebraiske talemåder er oversat direkte, og dermed mister man meningen. I kap. 11,1 står der ”Kast dit brød på vandet, for du kommer til at finde det igen på et tidspunkt.” Det er en meningsløs oversættelse, som man også finder i den autoriserede.
Man tænker uvilkårligt på at fodre ænder. BPH (Bibelen på hverdagsdansk) siger her: ”Invester vidt og bredt, du skal nok få udbytte af det med tiden.” Mere specifikt handler det sandsynligvis om at sende sit korn eller sine varer ud på havet til andre lande som eksport.
Jeg studsede over en overskrift på side 176: ”Kvinden er værre end døden.” Inde i teksten læser vi så i kap. 7,26: ”Jeg fandt ud af, at kvinden er værre end døden. For kvinden er et net, hendes hjerte er et fangstnet og hendes hænder er lænker.” Det er en misvisende oversættelse af grundteksten.
Man finder en mere nøjagtig udgave i den autoriserede: ”Jeg fandt, at bitrere end døden er kvinden, der sætter sine garn; hendes hjerte er et net, hendes hænder er lænker.” En mere letforståelig oversættelse har vi i BPH: ”Jeg fandt også ud af noget andet: En forførende kvinde er dødsensfarlig. Hendes lidenskab er en fælde og hendes arme som lænker.” (På hebraisk bruger man samme ord for hånd og arm, så ordet bliver ofte forkert oversat med hånd, hvor det betyder arm.)

I Begyndelsen

I Begyndelsen har man fjernet det bibelske ord ”velsignelse” og erstattet det med et nyskabt ord ”livsstyrke”, som faktisk bruges på norsk, men ikke på dansk. Det er ikke det samme som livskraft, men hvad det betyder, er svært at vide. På norsk er ’livsstyrketrening’ en træning i mindfulness. Mon ikke det her nyskabte ord forsvinder under den videre redigering af oversættelsen?
Nogle passager er teologisk vigtige. En af dem er kap. 12,3, hvor den autoriserede siger: ”I dig skal alle jordens slægter velsignes.” Paulus tager det løfte op og fortæller os, at den velsignelse til alle folkeslag kom ikke gennem Abraham eller jøderne som folk, men gennem en bestemt efterkommer af Abraham, nemlig Jesus. I den nye oversættelse hedder det: ”Alle folkeslag på jorden vil få livsstyrke gennem dig.” (BPH: Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.)

Mangler bistand fra professionel

Selv om de danskfaglige konsulenter har gjort et hæderligt stykke arbejde for at få oversættelsen til at blive forståeligt dansk, ville det have hjulpet med en lingvist eller professionel oversætter på holdet. I kap. 9,5 siger Gud til Noa: ”Jeg holder øje med jeres blod.” Det er ikke alene en upræcis oversættelse fra hebraisk, men den er også uforståelig. Selv den autoriserede er lettere at forstå her: ”Og jeres blod vil jeg kræve hævn for.” Ordet ”blod” står for den skyld et menneske (eller dyr) pådrager sig, hvis det har dræbt et menneske. Ordet ”blodskyld” findes på dansk, men det er nok for gammeldags.
Enhver oversættelse forudsætter fortolkning, og her kommer oversætterens teologi ind i billedet. I det allerførste vers siger den autoriserede: ”Og Guds ånd svævede over vandene.” (BPH: men Guds Ånd svævede over de mørke vande.) Det er blevet til: ”Men Gud lod sit åndedræt blæse over vandet.”
Nogle passager har en dobbelt betydning og er så vægtige, at en mere ordret gengivelse er på sin plads. Et sådant berømt sted er kap. 3,15: Du og kvinden vil altid være fjender, ligesom dit og hendes afkom. Mennesket vil knuse hovedet på dig, og du vil hugge ud efter menneskets hæl.”
Det første udkast var meget anderledes, men her kom de teologiske konsulenter til hjælp. Ordet ”afkom” er nødvendigt, fordi vi skal have et ord, der kan forstås både som ental og flertal. På den ene side er der fjendskab mellem slanger og mennesker, men den væsentligste betydning er den profetiske hentydning til, at Jesus som efterkommer af Eva vil knuse Satans hoved, mens Satan vil angribe Jesus kujonagtigt bagfra.
Faktisk står der mere ordret: ”Han vil knuse hovedet på dig, og du vil hugge ud efter hans hæl.” Men på hebraisk kan ”han” også godt vise tilbage til ”afkom”.
Kap. 3,16 har også et interessant fortolkningsproblem. I Chr. 3.s Bibel står der med nutidig stavemåde:
”Jeg vil skikke dig meget kummer til, når du reder til barsel. Og du skal føde dine børn med kummer, og din vilje skal være din mand undergiven, og han skal være din herre.”
Den autoriserede siger: ”Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.”
Begyndelsen siger: ”Du vil begære din mand, og han kommer til at have magten over dig.”
Det interessante er, at nøjagtig den samme konstruktion findes i grundteksten i 4,7:
Chr. 3: ”Men lad hende (synden) ikke have (få) sin vilje, men reger du over hende.”
Autoriseret: ”Den vil begære dig, men du skal herske over den.”
Begyndelsen: ”så ligger det onde på lur og vil altid prøve at få fat i dig. Du skal være stærkere end det onde.”
I begge tilfælde er der tale om en magtkamp. Synden ligger på lur for at kaste sig over Kain og få magten over ham, men han skal tage magten over synden. I 3,16 ligger der bag ordet begære ikke noget seksuelt, men ønsket om at få magt over manden, men han skal have magten over kvinden, i hvert fald ifølge dette vers.

”Kan den skabe interesse for at læse i en rigtig Bibel, har den gjort nytte.”

Den nye oversættelse er et prisværdigt forsøg på at nå ud til nye mennesker, og når den bruges med det formål for øje, kan den anbefales på trods af nogle fejl og mangler. Kan den skabe interesse for at læse i en rigtig Bibel, har den gjort nytte.