DR’s TV-serie latterliggør kristne Monrad

Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Den fatale krig i 1864 og dens følger var utvivlsomt først og fremmest biskop D.G. Monrads ansvar som regeringsleder. At hans svigtende dømmekraft skyldtes maniodepressive anlæg kan næppe bevises.
Churchill var også maniodepressiv, men stadig en stor statsmand. Selv hos en stor statsmand kan dømmekraften dog svigte som fx dengang, hvor han med de øvrige vestlige ledere lavede en for Europa ulykkelig studehandel med psykopaten Stalin. Det havde dog intet med Churchills potentielle sindslidelse at gøre.
Men at fremstille Monrad som en nærmest sindssyg psykopat i en bøvet skuespillerrolle i TV-serien ”1864” er malplaceret. Han var hverken ”bøvet” eller stupid, men både veluddannet og overordentligt begavet. I debatten med kulturradikalismens bannerfører, den kristendomsfjendtlige Georg Brandes, var han nok den eneste, der eftertrykkeligt kunne afvæbne ham og påvise, hvor uholdbart hans åndsforladte, gudsbespottende livsgrundlag var, hvilket Georg Brandes da også på sit dødsleje indirekte erkendte.
Monrads livsgrundlag var det kristne evangelium, hvad han åbent stod på mål for med eller uden bispedragt, men stadig med sine fejl. Hans ”hjemmebane” var Kristus-troen, men på den rænkefulde, politiske ”udebane” kom han galt af sted, hvilket dog ikke berettiger det 170 millioner kroners TV projekt til at latterliggøre ham og samtidig fordumme seerne.