En god juleaften?

Linnea tør ikke helt glæde sig til juleaften med en alkoholisk far.
Men natten før juleaften sker der noget overraskende. Hun befinder sig pludselig i Betlehem…

I morgen var det juleaften. Linnea lå i sin seng og prøvede at holde fast i den lillebitte gnist af forventning hun følte, men den slap hele tiden fra hende. Det var som om aftenens mørke var endnu dybere, end det plejede at være. Det fristede hende at tænde natlampen, men hvis hun faldt i søvn uden at slukke den, ville hun få ballade i morgen.

Hun VILLE glæde sig

Så hellere prøve at gøre sig til venner med mørket. Hun prøvede at trække luften helt ned i maven, som mor havde sagt hun skulle, når hun blev bange. Men det eneste hun fik ud af det var at gråden rykkede længere op i halsen. Men hun ville ikke græde. Det var juleaften i morgen. Hun vidste, at hun ville få nogle af de ting, hun havde ønsket sig, for mor havde smilet så meget på det sidste. Linnea troede, at det var nogle fremmede mennesker, som havde hjulpet dem på internettet.

Hun VILLE glæde sig til i morgen aften. Om ikke andet for hendes mor skyld. Men hun havde også set rødvinen, som far havde købt – og juleøllene. Og set i hans øjne, at han legede, at det bare var helt almindeligt, at han var så glad for alt det i flaskerne. ”Stop” – Linnea prøvede at få tankerne til at gå i en anden retning, men følelsen af frygt og uvished havde allerede spredt sig til hele hendes krop. Nu blev hun nødt til at bruge sidste udvej.

Et bål på værelset

”Gud, jeg ved godt, at jeg ikke altid er en sød pige, og at jeg ikke rigtig gør noget for dig. Men hvis du virkelig er der, vil du så ikke nok gøre et mirakel, så vi får en god juleaften i morgen? Amen”.
Linnea mærkede søvnen komme snigende, men pludselig var hun lysvågen. Noget var helt anderledes. Luften var meget friskere og renere og koldere end den plejede at være på hendes værelse, og sengen føltes så hård som sten. Linnea følte på den med fingrene. Det var ikke hendes seng. Det var græs og småsten og et tæppe ovenpå. Hun var helt forvirret og satte sig op. Der var også et bål inde på hendes værelse. Det gav ingen mening.

”Bæææh”

Men som et 3D billede, der gik i fokus, kunne hun pludselig se, at hun var udenfor midt om natten – og hun var ikke alene.

Hun var forvirret, men det var som om lyden af Sarahs vejrtrækning og bålets knitren hjalp så hun ikke blev rigtig bange.
En lidt mindre pige lå ved siden af ude på græsset. Hun rørte også på sig og satte sig op. Linnea stirrede bare. ”Hvorfor er du vågen midt om natten Linnea”, spurgte pigen. En mandestemme fra den anden side af bålet sagde venligt men bestemt.
”Læg jer til at sove igen Linnea og Sarah. Det er midt om natten.” Linnea lagde sig ned og fik øje på stjernerne over sig. Tusindvis af stjerner var der. Hun var forvirret, men det var som om lyden af Sarahs vejrtrækning og bålets knitren hjalp, så hun ikke blev rigtig bange.
Hun hørte en underlig lyd til venstre for sig. Lidt urolig stirrede hun ud i nattemørket og kunne skimte omridset af nogle store sten, som – nej vent, de bevægede sig. Det var får. Som for at bekræfte hendes opdagelse kom et svagt ”bæ-ææ-ææh” fra en af de små sten – lam rettede Linnea sig selv.
Hun prøvede at lukke øjnene og åbne dem igen for at se, om hun kom tilbage til sit værelse. Men der var ingen forskel.

Der er sket noget fantastisk

Men pludselig var det morgen. Eller nej, det var helt forkert. Lyset var helt forkert. Det var som om hun stod på en scene med skarpt scenelys imod. Linnea missede med øjenene mod lyset og Sarah vågnede op igen. Linnea lagde mærke til at alle lyde var forsvundet.
Så hørte hun en stemme fra lyset sige: ”I skal ikke være bange. Der er sket noget fantastisk.” Nu satte Linnea sig op og skimtede en mand, der lyste som en projektør. ”Det er noget godt for alle i landet. Ham, som skal redde jer alle, er blevet født i nat her i Betlehem. I kan finde ham i dyrenes foderskål pakket ind i noget stof.”
Pludselig ligesom glimtede lyset og spredte sig ud over hele den ene side af himlen, som stjerner, der var kommet tæt på. Og fra lyset kom sangen: ”Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, som gør hans vilje”.

Selvom det ingen mening gav, var hun med til Jesus’ allerførste fødselsdag og hun vidste godt, hvor hun ville hen nu.
Linnea vidste ikke helt, hvad det betød. Men nu vidste hun i hvert fald, hvor hun var. Selvom det ingen mening gav, var hun med til Jesus’ allerførste fødselsdag og hun vidste godt, hvor hun ville hen nu.

Fart på

Det virkede som om mændene ved bålet havde samme tanke. ”Kom med, fart på, vi skal ind til byen og finde ud af, hvad det her betyder”, råbte de hen mod børnene.
Linnea kom lidt usikkert på benene og Sarah tog hendes hånd. De småløb for at følge med de voksne. Linnea prøvede at indprente sig det hele, for uanset hvad det var, ville hun aldrig glemme det her. Men det var så mørkt, at hun for det meste måtte holde øjnene fast på jorden for ikke at snuble over ujævnhederne.
Pludselig fornemmede hun nogle huse dukke op omkring sig. Det var tydeligt ,at de andre var godt kendt, for de tøvede ikke et øjeblik, selvom det lød til, at de forreste diskuterede lidt. Manden, som havde bedt Sarah og Linnea om at lægge sig til at sove skar pludselig igennem.
”Jeg er sikker på, at det er her,” sagde han.

En teenagepige

Hele gruppen stoppede brat op i tvivl om, hvad de nu skulle gøre. Men Linnea løb videre, hun havde set et glimt af lys inde i en hule foran dem. Hun skubbede forsigtigt døren op og havde med det samme de spørgende øjne fra en ung mand og en kvinde på sig. Linnea rettede sig selv. Det var en mand og en meget ung pige. En teenager faktisk.
Linnea gik langsomt nærmere. Bag hende listede de voksne sig lige så stille derind. En af dem rømmede sig et par gange: ”Øhm, undskyld vi forstyrrer,” sagde han. Der kom ikke noget svar. Han fortsatte tøvende: ”Der var nogle… øhm … mænd … øhm … engle ude på marken.”
Pludselig snublede ordene over hinanden: ”Vi er hyrder og holdt vagt og så sagde de, øhm englen, at ham der skal redde os er blevet født her. Er det rigtigt. Har I en baby her?”
Manden tav og som på et tegn hørte de alle en puslen efterfulgt af den kæreste gråd så sart og gennemtrængende på én gang, som kun en nyfødt kan græde. Teenagepigen smilede ved lyden og rakte ud mod noget bag sig og tog et lillebitte spædbarn op til sig og trykkede ham ind til sig.

En ordentlig bøvs

Hun kiggede på manden ved siden af sig og smilede. ”Det er rigtigt. Alt hvad I siger er rigtigt”.
Linnea kunne ikke lade være, hun måtte bare nærmere og se det lille bitte barn. Lige da hun kom derhen, slog han en ordentlig bøvs og gylpede lidt ned ad sin mors tøj. Linnea smilede og aede ham over kinden.
Hun mærkede noget røre sig inden i hende. Som om al den opsparede gråd og frygt og alt det forfærdelige, som havde fyldt hende, før hun faldt i søvn, lige så stille sivede ud af hende. Og hun trak vejret helt ned i maven.
I det fjerne hørte hun julemusik. Det passede ikke rigtig ind. Linnea klemte øjnene sammen for at se bedre. Hun lå hjemme i sin egen seng. Hun prøvede at lukke øjnene igen. Hun ville gerne være mere sammen med Jesus-barnet, men der var ikke noget at gøre.
Alligevel var der noget, som var anderledes. Hun vidste ikke helt, hvad det var. Jo, nu kunne hun høre det. Hendes mor sang sammen med julemusikken.

Let om hjertet

Linnea stod op og gik ud til hende. ”Hvorfor synger du mor?”
Hendes mor smilede, så Linnea følte sig helt let om hjertet og svarede: ”Bedstemor og bedstefar har lige ringet og sagt, at de alligevel kan komme til vores juleaften.”
Linnea smilede tilbage. Hendes far drak aldrig mere end et enkelt glas, når de kom. Det skulle nok blive en god aften alligevel.