Rasmus spreder julestemning på FB

Selvom Rasmus Klausens liv ikke altid har været nemt, spreder han nu julestemning
med sine digte på Facebook.

”Once upon eternity-past -Two angels named Harold there were”

Sådan starter et af Rasmus Klausens juledigte på hans facebookprofil. Hans mor er fra New Zealand, og hans far er dansker. Derfor har Rasmus altid været to-sproget – og han elsker sprog. Faktisk så meget at han læser spansk på Københavns Universitet.
Derudover er 23-årige Rasmus ramt af spastisk quadroplegi. Det betyder, at han aldrig har været i stand til at gå – og at hans arme til tider har deres eget liv.

Voksede op i ateistisk familie

– Jeg er vokset op i en familie, hvor der ikke var nogen konkrete svar på de eksistentielle spørgsmål. Og der var noget i vejen med én, hvis man troede på noget, husker Rasmus, som alligevel altid søgte efter en mening med livet.
– Da jeg var i teenageårene, blev min mor kristen og slæbte mig med på en kristen sommerlejr. Her mødte jeg nogle mennesker, som var glade, og for hvem livet med Gud var reelt, fortæller Rasmus. En af teenlederne udfordrede Rasmus til at bede Gud om at møde sig, og han lovede Rasmus, at Gud ville gøre det.

Vil du møde mig, Gud?

– Jeg spurgte Gud helt simpelt: ”Hvis du er rigtig, vil du så møde mig? Så vil jeg følge dig og tro på dig.”, smiler Rasmus ved tanken. Senere på dagen var Rasmus til et møde, hvor han nærmest fysisk kunne fornemme, at Gud var rigtig nær.
– Jeg havde oplevelsen af, at jeg første gang, det var muligt, skulle tage imod Jesus i mit liv. Jeg fik nogen til at skubbe mig frem til forbøn i kørestolen, og jeg bad en simpel bøn om, at Jesus måtte frelse mig. Mens jeg bad, følte jeg, at jeg ligesom blev vasket indvendig, og al den synd og sorg, jeg bar rundt på, blev fjernet. Og så tudbrølede jeg, smiler Rasmus og konkluderer:
– Det var meget intenst. Da jeg trak vejret ind bagefter, var alting anderledes. Det er helt uforklarligt. Det var, som om det vigtigste var faldet på plads i mit liv, nu hvor jeg vidste, hvorfor jeg eksisterede – og at der var en mening med mit liv. Det var vigtigere end mit handicap; nu havde jeg fået fred i mit liv.

Formål midt i handicap

Det betyder ikke, at Rasmus ikke tænker over sit handicap, og han oplever også, at velmenende kristne er sikre på, at en helbredelse er lige rundt om hjørnet. Men Rasmus har selv en anden vinkel på sit handicap.
– Cerebral parese (spastisisme, red.) er ikke en god ting. Men Jesus har magten til at bruge dårlige ting til noget godt. Jeg er ked af mine fysiske begrænsninger, jeg ville gerne prøve at gå og danse. Men den tristhed leder mig til at søge ind i Guds nærvær – og jeg tror på, at han kan give mig formål i, at jeg er, som jeg er, forklarer Rasmus, som blandt andet kan opleve, at han har en bedre indgangsvinkel til at snakke med mennesker fra sin kørestol, også bare i kraft af at han smiler.
– Folk er åbenbart ikke vant til at se mennesker i kørestol, som smiler, griner Rasmus.

Poesi er Guds gave til mig

Derudover har Rasmus også noget med ord.
– Når jeg udtrykker mig gennem poesi, har jeg det allerbedst, og jeg føler mig allernærmest på Gud. Jeg føler, det er en gave, han har givet mig, forklarer Rasmus. Den glæde ved digte gav ham inspiration til en lidt anderledes Facebook i december måned.
– Jeg fik bare idéen til at skrive et digt hver dag indtil jul – med fokus på julen. Jeg tænkte, det måske kunne sprede lidt julestemning, forklarer Rasmus. For julen har også fået en stor betydning for ham selv, efter han er blevet kristen.
– Julens budskab minder mig om håb, – håb om, at der er genoprettelse, at der kommer en frelser, forklarer han og fortæller, at arbejdet bag de digte, som han deler på sin væg, også har hjulpet ham til at dykke ind i julens budskab på ny.

To FB-digte af Rasmus Klausen:

”Once upon eternity-past 
Two angels named Harold there were
And what was foretold was happening at last
The savior was coming to earth
He had laid down his glory to finish the story
Of hope and forgiveness in him
Remove condemnation and give restoration
He’d come to make dead people live
Harold and Harold broke out in a carol
Of praise to this wonderful one
And we sing along to this sweet ancient song
That was by two angels begun”
”Because you gave ,
We all can give,
Because you reign, 
We all can rest,
in love that warms the coldest heart ,
A Perfect priceless Christmas gift”.