Brev afslører Churchills flirt med islam

Helten fra 2. verdenskrig nærede for en tid så stor beundring for Orienten, at hans svigerinde advarede ham mod at konvertere til islam.

Han er kendt for sin kamp for at hindre tyskerne i at invadere England under anden verdenskrig og for sin kamp mod Sovjetunionens totalitære fremfærd efter krigen. Men Churchill, som døde for 50 år siden, var også så facineret af islam, at hans familie advarede ham mod at konvertere.

Det afsløres i et brev til Churchill fra hans senere svigerinde Lady Gwendoline Bertie, skrevet i august 1907. Her opfordrer hun ham indtrængende til at styre sin entusiasme.

’Styr din tilbøjelighed’

I brevet, som blev opdaget af historieforskeren Warren Dockter ved Cambridge University, skriver Lady Gwendoline Bertie:
”Vil du ikke nok lade være med at konvertere til islam; jeg har bemærket din tilbøjelighed til det orientalske, de pasha-agtige tendenser, det har jeg virkelig.”
Lady Gwendoline, som blev gift med Winston Churchills bror Jack, tilføjer: ”Hvis du kommer i kontakt med islam, vil din konvertering ske meget lettere, end du måske tror. Det er blodets kald, hvis du forstår, hvad jeg mener. Kæmp endelig imod det”.
I et brev til Lady Lytton samme år skrev Churchill: ”Du må opfatte mig som en pasha (en højtstående embedsmand i det ottomanske kejserdømme, red.). Det ville jeg ønske, jeg var.”
Churchill’s fascination fik ham og vennen Wilfrid S. Blunt, der var kendt som digter og radikal forsvarer af muslimske anliggender, til at gå klædt i arabisk tøj, når de besøgte hinanden.
Warren Dockter siger om brevet fra Lady Gwendoline: “Churchill havde kæmpet i Sudan og ved Nordvestfronten i Indien, så han havde stor erfaring med at opholde sig i islamiske områder”.
Men i løbet af denne tid var Churchill i sin karrieres ’Liberale fase’, idet han var blevet Liberal i 1904.
Han var ofte i konflikt om udenrigspolitiske spørgsmål med folk som Frederick Lugard. Denne stod for en hård imperialistisk linje som højkommisær i det nordlige Nigeria. Churchill var blandt andet modstander af
Lugards straffeekspeditioner mod de muslimske stammer i det nordlige Nigeria.
Dockter vurderer, at Lady Gwendoline’s bekymringer ikke har været ubegrundede. Churchill synes ikke bare at have set på kristendommen og islam som ligestillede religioner – hvilket var usædvanligt progressivt på den tid – men han beundrede også den militære overlegenhed og erobringerne under det ottomanniske rige.

Moskebyggeri i London

I oktober 1940, midt i Storbritanniens svære kamp mod Nazityskland, accepterede Churchill planerne om at bygge en moske i det centrale London og øremærkede 200.000 £ til projektet. Han stod ved sin støtte til bygningen af den senere Central Mosque i Regent’s Park, til trods for offentlig kritik. Med støtten til moskeen håbede Churchill at vinde goodwill for Storbritannien i den muslimske verden.
I december 1941 sagde Churchill i Underhuset: ”Mange af vore venner i de muslimske lande i hele Østen har allerede udtrykt, hvor meget de værdsætter denne gave”.
Man kan dog opfatte Churchills holdning som hyklerisk med tanke på hans åbne forsvar for Det britiske imperium, som for en tid regerede over millioner af mulimer i Indien, Egypten og Mellemøsten, mener Dockter.

Kritik af islam

I sin bog The River War (1899), som er Churchills beskrivelse af Indiens og Sudans grænsekampe, er han dog skarp i sin kritik af den fundamentalistiske, ultrakonservative Mahdiyya islam, som den blev praktiseret af dervisherne i Nordafrika.
Her skriver Churchill:
”Hvor skrækkelige er ikke de forbandelser, som muhammedanismen lægger på sine tilhængere…Ubetænksomme skikke, sjuskede systemer i landbruget, sløve metoder indenfor handel…Indflydelsen fra religionen lammer den sociale udvikling for sine tilhængere.”

Alligevel viser en nærmere undersøgelse, at Churchills holdning til den muslimske verden stod i stærk kontrast til det rent imperialistiske og orientalistiske perspektiv, som mange af hans samtidige stod for, siger Dockter.
’Hans syn på muslimer og islamisk kultur var ofte paradoksale og en kompleks blanding af imperialistiske opfattelser skabt af typisk orientalistiske idealer i fusion med den respekt, forståelse og storsindethed, han havde fået med fra sin tidlige militærkarriere. Det skabte et perspektiv, som var helt unikt Churchillsk.’

Årsag til nye konflikter

Mange af problemerne mellem islam og Vesten har deres rod i den verden, som Churchill var med til at skabe gennem Mellemøstpolitikken i slutningen af 1. verdenskrig.
Aftalerne mellem regionens kolonimagter, hvor Churchill havde T. E. Lawrence (Lawrence of Arabia) som rådgiver, har ifølge Dockter skabt ’det Mellemøsten, vi kender i dag, med vorter og alt det andet’.
– Der er ikke mange, der ved, at Churchill og T. E. Lawrence var venner, og at de arbejdede sammen om at løse problemerne med opdelingen af Mellemøsten, siger Dockter.

Blev ikke muslim

Churchill blev ikke muslim, og ifølge Dockter havde han heller aldrig nogen større indsigt i islam.
Selv da han var britisk minister for kolonierne først i 1920’erne, måtte han spørge andre til råds for at finde ud af, hvad forskellen er mellem sunni- og shia-muslimer.
I virkeligheden var Winston Churchill hele sit liv medlem af Den anglikanske Kirke.
Hans forældre overlod ham det meste af barndommen i barnepigen mrs. Elizabeth Everest’s selskab. Hun blev hans nærmeste fortrolige og kom til at påvirke ham gennem sin egen stærke kristne tro.