Henrik Due Jensen bliver skoleleder på Gideonskolen

Henrik Due.
Henrik Due.

Efter 20 år i Dansk Europamission har Henrik Due Jensen søgt nye udfordringer. Den 1. januar tiltrådte han som skoleleder på den kristne friskole Gideonskolen i Vallensbæk. Henrik Due Jensen startede i Dansk Europamission i 1994, hvor han tog sig af gaveadministrationen, foretog rejser til missionsområder og deltog i missionskonferencer sammen med bl.a. Hans Kristian Neerskov. Han uddannede sig selv inden for fundraising, og som informations- og projektchef var han også redaktør for nyhedsbladet og med til at udvikle Dansk Europamissions motto ”hjælp til forfulgte og evangeliet til alle”. Lørdag, den 7. februar 2015 holder Gideonskolen fest for alle ansatte, elever og forældre, og Henrik Due Jensen indsættes officielt som skoleleder.