Synagoge fra Jesu tid fundet ved katolsk center

Nogle vil kalde det held, andre vil tale om tilfældigheder. Men Fader Eamon Kelly kalder fundet af en synagoge fra Jesu tid et tegn på Guds omsorg, skriver ’The Israeli Press’.

Da Fader Kellys katolske organisation, The legions of Christ, købte et stykke land på vestbredden af Galilæas Sø, vidste de ikke, hvad de ville finde på stedet.
– Når folk tænker på Jesus er det mest i forbindelse med Betlehem eller Jerusalem. Men Jesus tilbragte næsten hele sit liv og sin tjeneste i det, der nu er det nordlige Israel, siger Kelly.
80 procent af Jesu offentlige liv foregik her, understreger den irsk-fødte præst, idet han peger på Galilæa-området.
Præsten står på noget, der højst sandsynligt er oldtidsbyen Magdala, som menes at være hjemby for Jesu bedst kendte kvindelige discipel, Maria Magdalene. I baggrunden glitrer vandet i Israels eneste ferskvandssø.
Det tog adskillige år for Kellys organisation dels at købe dels at skaffe tilladelse til anskaffelsen af de fire indbyrdes tilstødende grunde ved Magdala, hvor man ville bygge et pilgrim-hotel, et økumenisk kapel, en restaurant og et kvindehus.

Arkæologisk skat

Besværet med at skaffe tilladelser hænger sammen med, at man i Israel skal have foretaget arkæologiske udgravninger før man må påbegynde et byggeprojekt. Men da arkæologer og frivillige begyndte at grave ved Magdala, blev de fuldstændig overvældede over fundet af en arkæologisk skat. Synagogen fra det 1. århundrede er en ud af kun syv i Israel og resten af verden.
– Dette er den første synagoge, som nogensinde er blevet udgravet der, hvor Jesus har levet og prædiket, siger Kelly. Han betegner fundet som ’utrolig vigtigt’ for både jøder og kristne.
Ifølge eksperterne har Jesus højst sandsynligt prædiket i den netop udgravede synagoge. Den menes at være bygget i år 1 med en ret simpel form, for senere, i år 40, at blive mere udsmykket.
Indtil grundlæggelsen af Tiberia var Magdala den eneste by på vestsiden af Galilæas Sø.
Ifølge Det nye Testament har Jesus undervist og prædiket i hele Galilæa. Og ingen, som færdes der, ville undlade at besøge Magdala. Byen ligger nemlig på den gamle handelsvej Via Maris, som gik langs Middelhavet og Galilæasøens vestside helt til Egypten og Syrien.
– Jesus var en klog rabbiner. Han vidste, hvor han skulle slå til. Hvis man går fra Nazaret til Bethsaida og Kapernaum vil man komme forbi dette sted, siger Kelly.
I Mattæus 15:39 læser vi, at Jesus faktisk var her: han sejlede og kom til kysten ved Magdala (stedet oversættes somme tider ’Madadan’ fra den græske tekst).
På Jesu tid har folk brugt de lokale synagoger som forsamlingshuse – ikke bare som bedehuse.
– Så hvis en fremmed rabbiner eller en ny rabbiner, en ny prædikant eller lærer kom til byen, var synagogen det naturlige sted at mødes, forklarer Kelly, mens han står på de 2.000 år gamle sten.
En udhugget sandstensblok fundet midt i området er sandsynligvis blevet brugt til oplæsning fra Toraen. Relieffer på stenes viser den ældste syvarmede lysestage, som nogen sinde er blevet fundet.

Ødelagt år 67-68

Ifølge arkæologerne blev Magdalas synagoge ødelagt af romerne i år 67 eller 68 e. Kr. i den første krig mod jøderne. Indtil fundet af Magdala-stenen var den ældste syvarmede lysestage den på Roms Titus-bue fra år 82 e. Kr.
Foruden synagogen, den unikke ’Magdala Sten’ og lysestagen, har arkæologerne fundet både fiskedamme og jødiske rituelle bade.
– Faktisk siger arkæologerne, at vi nu er ved at udgrave en hel by fra det 1. århundrede, siger Kelly og tilføjer, at der stadig er omkring 48.000m2 tilbage at grave i.
Stedets hospice og restaurant er stadig under konstruktion, mens det smukke fælleskirkelige kapel er færdigt. Siden Magdala Center formelt åbnede for turister og pilgrimme har omkring 5.000 besøgt stedet, oplyser Mariana Bravo fra Magdala Center.
Hun betegner projektet, som er afhængigt af sponsorstøtte, som et sted hvor jødisk og kristen historie mødes.
Hvis synagogen virkelig stammer fra en tid, som ligger før de mange forskellige nyere religioner, er der tale om et vigtigt symbol med stor værdi for nutiden:
– Her har vi et sted, som kan hjælpe os til at se, hvad det er vi har til fælles, siger hun.