DR beklager fejl i program
Forkert speak og misvisende sammenkædning i program om Evangelist.
Danmarks Radio har indrømmet, at der blev begået fejl i programmet om ’Mit hemmelige liv i Evangelist’ med Eva Marie Jørgensen. I en rettelse skriver DR: ”I programmet ’Mit hemmelige liv i Evangelist’ på DR K tirsdag den 4. november 2014 kædes en speak om anklager om børneovergreb og økonomisk kriminalitet i organisationen Evangelist sammen med avisoverskriften ”Evangelist taber retssag om børneovergreb”.
Dette er både en forkert speak og en misvisende sammenkædning, da der ikke foreligger juridiske sager om børneovergreb eller økonomisk kriminalitet i denne sammenhæng, og fordi avisoverskriften refererer til en gammel sag, hvor organisationen blev frikendt. DR har rettet indholdet af speaken således, at den omtaler sagerne som interne anklager. Og avisoverskriften er erstattet med en anden. DR beklager disse fejl.”