Kan det ske igen?
“Håndlangerne” er titlen på historikeren Henrik Lundtoftes nylig udkomne bog om Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-45.
Hvad var det for mennesker, der blev Hipofolk? Det spørgsmål har tit været diskuteret. Jeg husker et eksempel. I 1930’erne og i begyndelsen af 1940’erne var det almindeligt i Aarhus og andre byer, at kludehandlere gik fra dør til dør i etageejendommene, hvor gadedørene dengang var ulåste, for at høre, om folk havde brugt tøj eller lignende, de ville sælge.
Det var før loppemarkedernes og genbrugsbutikkernes overflod af tøj. Husmødrene var ikke udearbejdende og kunne derfor godt bruge et lille tilskud til husholdningen.
En dag fik min mormor besøg af en kludehandler og gav ham blandt andet min morfars gamle, men brugbare overfrakke. Kludehandleren sagde, at han ville komme igen om nogle dage med pengene, de havde aftalt som betaling. Min mormor, som var en godtroende sjæl og vant til, at “en mand er en mand, og et ord er et ord”, stolede på kludehandlerens ord. Men han kom aldrig med pengene som lovet.
