Munke smuglede gamle kristne manuskripter ud af Mosul
Munke i Erbil, Irak, har sikret overleveringen af de kristnes historie ved at smugle gamle bøger og manuskripter ud af Mosul, før de islamistiske oprørere fik dem ødelagt.
Nyhedsbureauet NPR skriver, at munkene begyndte at tage vigtige bøger ud af Mosul i 2008, da muslimske ekstremister begyndte at udgøre en fare for byen. Munkene fragtede bøger og manuskripter én for én, indtil ISIS besatte Mosul sidste sommer.
Den irakiske dominikanske munk Fader Najeeb Michaeel samlede alle de resterende vigtige bøger og fragtede dem ud af byen på en lastbil. De passerede tre checkpoints uden at blive stoppet.
De kristne bøger og manuskripter befinder sig nu i den kristne by Qaraqosh, men den nøjagtige adresse holdes hemmelig. Father Columba Stewart fra Texas hjælper Michaeel med at bevare den kristne historie i Irak. De to munke er nu i gang med at fotografere og digitalisere bøgerne og manuskripterne.