Tidligere efterskoleleder 70 år
Knud Erik Hansen, tidligere leder af Sommersted Efterskole og derefter leder af Haderslev Kristne Friskole, fyldte 70 den 11. februar.
Fødselaren, som stadig bor i Sommersted, var gennem 25 år knyttet til efterskolen, heraf i 17 år som skoleleder. Herefter blev han skoleleder på Friskolen i Haderslev indtil 2008. Knud Erik Hansen har været engageret i KD fra partiets start, været næstformand i KFU og har siddet i amtsråd og byråd i Haderslev. Han er stadig aktiv i foreningsarbejde, er foredragsholder og formand for menighedsrådet i Sommersted.