Musical om jødernes flugt i 1943

Elever og lærere på Nordsjællands Efterskole gjorde i sidste uge et stykke lokal Danmarkshistorie levende gennem musicalen På Flugt.

– Vi befinder os i oktober 1943. Tyskerne har besat Danmark. Og rygterne vil vide, at de danske jøder snart vil blive deporteret. Heldigvis findes der folk, der skjuler jøderne for tyskerne, indtil de kan sejles over Øresund til sikkerhed i Sverige.

Men det er ikke uden risiko, fortæller Mette Underbjerg fra Nordsjællands Efterskole, som i uge 12 har opført en musical om jødernes flugt.
På scenen i hallen kunne man se både en købmandsbutik og et høloft, og en strand kunne ’komme flyvende ind fra venstre’. Der var også tyske støvletramp, fikse kostumer og smukke sange – altsammen inspireret af besættelsestiden.
Den lokale købmand fru Laursen skjuler jøder på sit høloft, og hendes teenagedatter Anne-Marie ender med at sidde med flere jøders skæbne i sine hænder.
Gymnasieeleven og modstandsmanden Peter og vognmester Schmidt har fundet en snedig måde at transportere jøder på.
Vi møder jødiske familier på flugt – bl.a. Ellen, der må efterlade sin baby hos fremmede. Og vi møder de tyske soldater – som er meget forskellige.
Historien viser, hvor svært det kan være at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Det handler om samvittighed og næstekærlighed. Og tingene er aldrig bare sort/hvide.

Den stærkeste scene, er den, hvor Ellen afleverer sit barn til fremmede.

At skabe en tidslomme

Under musicalugen er alle på NE involveret: Ud over skuespillere og musikere er der nogle, som har bygget kulisser, mens andre har sørget for kostumer. Nogle har styret lys og lyd, andre stod for håropsætning og makeup a la 1940’erne. Der skulle også lige skaffes poser med mel, som ligner dem fra 40’erne.
Eleverne er blevet guidet af musical-instruktør Miriam Myhre og ”runner” Josefine. Og spisesalen har summet af glade stemmer, når der blev taget en velfortjent pause, fortæller køkkenpersonalet.

Historien gør indtryk

Musicalen er opdigtet. Men de virkelige hændelser og personer, som ligger bag, har gjort indtryk på eleverne.
Mathilde, der har været med til at lave kostumerne, fortæller:
– Det er en rørende historie, og man får en større fornemmelse for, hvad der egentlig skete dengang under krigen. Før har det mest bare været noget, man har hørt – nu får man billeder på. Den stærkeste scene, synes jeg, er den, hvor Ellen afleverer sit barn til fremmede mennesker. I den scene synger Ellen en hjerteskærende sang til sit barn, som sætter sig fast i hukommelsen.

De to kor-piger Ana Maria og Simone fortæller om introsangen, der kombinerer flere af musicalens sange og på en stemningsfuld måde sætter scenen for hele forestillingen.
Mette spiller den tyskervenlige teenager Hanne, der ikke orker at bekymre sig om krigens fortrædeligheder. Mette har lært at overkomme sin sceneskræk:
– Man er nødt til bare at springe ud i det og gøre sit bedste, når så mange andre også gør det!, siger hun.

Andreas har ”skruet virkelig mange skruer i” på kulisse-holdet. Han har opdaget, hvor meget de små detaljer betyder for det endelige resultat. Selv om Andreas også før vidste meget om 2. verdenskrig, har han lært noget nyt i ugens løb. Han kendte nemlig ikke så meget til historien om jøderne i Danmark.
Flere elever fortæller, at musicalens handling har gjort det mere virkeligt, at der også i dag er mennesker, der er på flugt – og hvad det betyder. At efterskolen ligger nær Gilleleje, hvor den dramatiske evakuering under krigen fandt sted, giver et særligt perspektiv.
Musicalen er også livsbekræftende. Der er sus i pigernes skørter og plads til replikker med glimt i øjet. Og der en fin pointe om, at alle kan være med til at gøre en forskel, dér hvor de er. Selvom ens indsats måske synes ubetydelig, så kan den få afgørende betydning for andre mennesker.

Bag om musicalen

Inger Merete Tuxen, der er kvinden bag årets musical på Nordsjællands Efterskole, har tidligere været lærer på skolen. Hun skrev i 2013 den populære musical ”Dronningen af Persien” ud fra Esthers bog i Bibelen.
Inger Merete er inspireret af, at jøderne flygtede fra et sted i skolens nærområde, og at det nu er 70-året for Danmarks befrielse.
Hun har skrevet det 51 siders manuskript og alle teksterne til de 18 sange. Sammen med sin søn, Anders Tuxen, har hun komponeret al musikken til musicalen; i samarbejde har de skrevet melodierne, mens Anders har sørget for arrangementerne.
– Der findes rigtig meget materiale om både krigen i almindelighed og om oktober ’43. Jeg har talt med en masse mennesker, der enten selv har oplevet krigen eller har en stor viden om den tid, fortæller Inger Merete Tuxen og fortsætter:

’Aldrig, aldrig spørge om det nytter – kun om det er sandt.’
Kaj Munk

– To mennesker har gjort særligt indtryk på mig: Tove Udsholt, der som 3-årig blev efterladt af sin jødiske mor i Gilleleje – en hjertegribende fortælling, der ikke sluttede, da hendes mor hentede hende efter krigen – og den nu 90-årige Sonja Bandmann. Historien om hendes dramatiske flugt satte yderligere billeder på de menneskelige omkostninger, der fulgte med krigen.

At elske sin næste

På spørgsmålet, om der er en morale, svarer Inger Merete:
– Ja, og jeg har ikke gemt moralen særlig godt. Som kristne må vi aldrig glemme at elske vores næste. Det er let nok at sige – men ikke så let at efterleve.
Både min mor og flere andre fortalte om tyske soldater, der søgte det kristne fællesskab i kirken eller missionshuset – og hvad gør man så lige, når man med rette ønsker tyskerne hen, hvor peberet gror, men samtidig oplever, at det er en kristen bror og en næste, der henvender sig?
På min vej i musicalprocessen faldt jeg over et citat af Kaj Munk: ’Aldrig, aldrig spørge om det nytter – kun om det er sandt.’
I en tid, hvor nytteværdien er så meget i fokus, er det vigtigt at overveje, slutter Inger Merete Tuxen.
Man kan se billeder fra forestillingen på skolens hjemmeside og facebook. Musikken kan høres på https://soundcloud.com/anders-tuxen.