Opstandelsen og de himmelske naturlove
Der er en himmelsk verden til forskel fra den jordiske. Både Det Gamle og Det Nye Testamente er spækket med forklaringer om den himmelske natur, udgået fra Faderen. Bibelen fortæller om et mylder af naturlove i Guds Rige, – love som er meget anderledes end den jordiske natur. Som en vifte spreder Bibelen den himmelske natur ud. For eksempel når Jesus opvakte enkens søn i Nain, er det med en himmelsk naturlov, som menneskene ikke forstår.
Uden den himmelske natur kunne dette slet ikke lade sig gøre – i kød og blod. Mennesket rummer evnen til at formidle den himmelske naturlov, og man kalder det for mirakler eller undere, når det sker. Mennesket er en afglans af den himmelske natur, der skal få de jordiske naturlove til at blusse op til den himmelske natur. Det sker, når hjertet begynder at åbne sig, og Gudslyset strømmer ind, og små og store undere begynder at ske i det daglige.
Store og små aktiviteter begynder at hænge mere sammen. Så er man godt på vej, men det sker ikke uden bøn, som er et naturligt kontaktmiddel fra åndens verden og omvendt. Alt, hvad der i Bibelen kaldes ”undere”, er udtryk for Faderens himmelske natur, som er virksom i himlen og udlagt i Bibelen. Opstandelsen fra død til guddommeligt kød og blod er af himmelsk natur – og det største under, menneskene har oplevet af Guds almagt til fryd og til glæde. Gud ved, at menneskene ikke magter at forstå opstandelsen – derfor troen: At tro opstandelsen. Jesus udtrykker dette tydeligt nok i Bibelen.
L. Andersen
Emil Pipers Vej 25
Kgs. Lyngby
