Jens Møller er død efter et dramatisk liv
Jens Møller, som i 1973 førte Kristeligt Folkeparti ind i Folketinget ved et meget overraskende valg, som gav 7 mandater, er død efter kortere tids sygdom, 94 år gammel.
Jens Møller havde et dramatisk liv og følte et stærkt kald til at bruge sit liv i kampen for det gode. Det førte ham ind i modstandskampen, til Indien som missionær, til at blive katolik, og endelig til at blive politiker.
Han viste sig at være en stor politisk begavelse, og til sin død markerede han sig med læserbreve. Så sent som i februar var han på forsiden af Udfordringen med en advarsel imod islam.
Gudrun og Jens Møller har tre voksne sønner: Michael og Jens Ole er henholdsvis lærer og kunstner. Og Flemming er i Folketinget for Venstre.
Ledestjernen
I et interview med Udfordringen i 2011, hvor han var blevet blind, fortalte han, at han som ung tvivlede på, at Gud var til.
– Jo, mine egne forældre var meget negative over for kristendom. Min far drev akkumulatorvirksomheden Boris. Han havde oplevet en biskop, der svindlede. Derfor forkastede han religionen fuldstændig. Og mor var nærmest overtroisk, husker Jens Møller.
– Jeg tænkte meget over de store filosofiske spørgsmål, og jeg fulgte et godt råd, som en fransk filosof gav: ”Læs lidt i Ny Testamente hver dag,” sagde han. ”Og hvis du tvivler, så bed: Gud, hvis du er til, så…” osv.
En stjerneklar aften, da jeg cyklede hjem til Odense fra Korsør, bad jeg: ”Gud, hvis du er til, kan du så ikke bare lade den stjerne dér blive et stjerneskud.”
Næppe havde jeg sagt det, før der kom et stjerneskud netop fra den stjerne. Jeg var forbløffet over ”det utrolige sammentræf”, og jeg tænkte: Hvis Gud ville gøre det én gang til…
Jeg turde ikke friste Gud ved at bede om det. Men minsandten om der ikke kom et stjerneskud mere. Så måtte jeg af cyklen – og på knæ for universets skaber.
Dræbte Gestapomand
Mod slutningen af 2. verdenskrig var Jens med i en kommunistisk modstandsgruppe.
– Ja, jeg var ikke kommunist, men det var faktisk svært at få kontakt med modstandbevægelsen, fordi de frygtede at blive afsløret. Men på min fars fabrik var der en kommunist, som var med. Og ham kontaktede jeg. Vi ødelagde bl.a. tyskernes lastbiler ved at sprænge deres dæk.
Senere overvågede vi Gestapos hovedkvarter på KFUM fra et kontor overfor, så vi efter krigen kunne få fat i dem, der havde noget på samvittigheden.
– Har du dræbt nogen?
– Ja, det er jo ikke noget, jeg praler af. Men det skete aftnen før befrielsen. Sammen med nogle kammerater holdt jeg vagt halvanden hundrede meter fra Gestapos kvarter. Da kammeraterne forsøgte at standse en tysk Gestapomand og en kvinde, greb han pistolen og forsøgte at vride den fra min kammerat, mens han råbte til kvinden, at hun skulle skyde. Det var nær gået helt galt, og derfor skød jeg ham. Kvinden forsvandt.
– Fik du skyldfølelse?
– Ja, jeg har bedt Gud om tilgivelse mange gange siden. Selv om det var i selvforsvar. Men det var jo at tage et liv.
Mislykket missionær
Efter krigen læste Jens Møller teologi og rejste sammen med Gudrun til Indien som missionær for DMS (nu Danmission). Det mislykkedes, og efter mange problemer rejste de hjem igen.
– Det var en kostbar historie, og jeg følte mig som en unyttig tjener. Men i stedet blev jeg lærer i Nr. Nebel i to år og fik derefter tilbuddet om at redde den katolske skole i Horsens, hvor søstrene kun havde 24 elever tilbage. Jeg gjorde skolen til en kristen friskole for alle, og i løbet af de næste ni år voksede elevtallet til ca. 125. Det var også dengang, jeg besluttede at blive katolik. I 1969 rejste vi til Kolding, hvor jeg blev lærer på den katolske skole.
Et stort øjeblik
I 1970 var Jens Møller med til at oprette Kristeligt Folkeparti, og i 1973 blev han formand og ledte partiet til en stor valgsejr. Den tidligere formand og 1/3 af hovedbestyrelsen havde netop forladt partiet, og alle kommentatorer havde sagt, at det var slut. Men så fik partiet 7 mandater.
– Det var et af de største tidspunkter i mit liv, huskede Jens Møller, der på Christiansborg blev kendt for handlekraft og utålmodighed:
– Nogle gange var det nødvendigt at handle hurtigt. Hvis det først skulle behandles i partiets udvalg, så var tidspunktet forpasset, forklarede Møller, som indrømmede, at han kedede sig frygteligt, når der ikke skete noget. Da partiet gik tilbage til fem mandater, kom Jens Møller i stedet i byrådet i Kolding og sad der i otte år.
Åndelig fornyelse
Efter folketinget skrev Jens Møller en bog om åndelig fornyelse ”Smittende kristendom”, hvor han opfordrede de kristne til at have en smittende livsstil og fortælle om deres tro. Det praktiserede han også selv på en hensynsfuld måde. Han var meget tværkirkelig indstillet og talte også i bl.a. Indre Mission.
Da han blev blind, levede han des mere i bøn og fulgte bl.a. radioandagten.
– Hvis flere ville begynde dagen med en andagt, ville de ikke blive så stressede. Så kunne de spare mange udgifter til læger og psykologer, mente Møller.
