Vi vil kæmpe for mere tid til familien

s12_Stidsen, FridtjofFridtjof Stidsen
Folketingskandidat for KD
Korning Gammelby 35
8700 Horsens

KristenDemokraterne vil sætte fokus på Det gode Liv. Hvad betyder det for en børnefamilie?

Her er TID en vigtig faktor. Mere tid. Forældre og børn mere tid sammen. Når regeringen taler om velfærd og kvalitetsløft på familieområdet, begrænser det sig stort set til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Ikke et ondt ord om dette, men KD vil mere. Vi vil give familierne mulighed for mere tid sammen.
1. Vi vil lade 85 procent af den kommunale pasningsudgift følge barnet hjem i familien, når forældrene selv vælger at passe barnet/børnene.
2. Vi vil rulle folkeskolereformen tilbage, lad dog familierne selv råde over deres og børnenes fritid. Hvem får noget ud af den lange skoledag?
3. Den nuværende lukkelov giver også mindre tid til, at familierne kan være sammen. Den skal ændres. Det fratager familierne kostbar tid, når en eller begge forældre skal arbejde på ”skæve” tidspunkter.
Dette er blot tre bud på, hvordan familierne kan få mere tid sammen.