Ung direktør med kristne rødder redder Skousen

Jonas Dørken er vokset op i en kristen familie. Hans bror er leder af Alpha-kurserne, og hans kone er forsanger i bandet Himmelblå. Men selv har Jonas haft talent til at genrejse Skousens hvidevare-koncern.

Hvidevarekoncernen Skousen havde slæbt sig efter de andre hvidevarekæder Elgiganten, Punkt1 og netbutikkerne. De havde forsøgt sig med både Søs Egelind og Ulf Pilgaard som trækplastre. Men uden succes.

I foråret 2011 sluttede mareridtet for den gamle familievirksomhed. Skousen gik konkurs med en gæld på 200 millioner kroner. Ud af det blå kom netbutikken Whiteaway og købte Skousen.
Whiteaway-direktøren Johannes Gadsbøll ansatte Jonas Dørken, en ung it-ingeniør, som direktør, uden nogen større erfaring med detailhandel:

– Hvis vi tog én, der havde været i en detailkæde, så ville deres ’mind-set’ være farvet af det. Derfor ville vi hellere starte med en, der bare havde en sund forretningsnæse. Vi skulle ikke lave en forsigtig turnaround af Skousen. Det skulle være en fuld, radikal ændring. Det var ikke levedygtigt, og det er der mange detailhandelskæder, der reelt set ikke er, fortæller Johannes Gadsbøll.

Hvorfor ansatte du lige Jonas?

– Fordi jeg kendte ham i forvejen. Vi var venner, og jeg vidste, at han havde et ret godt forretningstæft og et godt drive og kunne nå nogle ting. Jeg havde tillid til ham.

Hvad er penge?

Jonas Dørken, der privat er gift med forsangeren i Himmelblå Majbritt Vibe Dørken, har et udpræget købmands- og forretningsgen. Han kommer med egne ord fra en ”teolog-familie” – fx er hans bror Levi Dørken landsleder for Alpha kurserne – men selv var Jonas interesseret i business:

– Hvor andre gik til fodbold, så brugte jeg fritiden på at lave småforretninger. Dengang var det Commodore 64ere, som jeg købte brugt og solgte. Jeg havde en avisrute i min storebrors navn, fordi jeg ikke var gammel nok. Man skulle være 13, men jeg var 11.

Hvad betyder penge for dig?

– Det er et godt spørgsmål, svarer Jonas og holder en tænkepause:
– Det er det at lave en forretning og få penge til at yngle. Men penge er ikke noget, jeg… Jeg ville egentlig ikke blive mere lykkelig, hvis jeg havde flere penge, ræsonnerer Jonas Dørken.

”Det kan du ikke…”

Da Jonas i sommeren 2011 blev ansat som direktør i Skousen undrede hans omgangskreds sig: ”Skousen!? Shit, mand! Det er da umuligt! Det er en forretning, der består af en masse butikker med de forkerte folk og med for store huslejer. Du skal konkurrere med Elgiganten plus alle netbutikkerne. Det kan ikke løbe rundt.”

– Er der noget, der tænder mig, så er det, når folk siger: ”Det kan man ikke.” Det er der ikke noget, der hedder i min verden. Det tændte mig ret meget, at opgaven var så svær, fortæller han.

Hvad var dit eget billede af Skousen?

– Det var et koncept, der var nemt at lave en masse om på. Deres markedsføring var skidt. Hele deres branding og deres måde at tænke på… Det var et sted, hvor jeg aldrig kunne finde på at handle dengang.

Oprydning i konkursboet

– Jeg ved fra flere kilder, at konkurrenterne også tænkte, at det så umuligt ud. Elgiganten, Punkt1 og de andre havde i flere år tænkt: ”Skousen behøver vi slet ikke at bekymre os om. De dør lige om lidt…” fortæller Jonas.

Der ventede også et større oprydningsarbejde for Jonas: De 13 butikker, som Skousen selv ejede, blev lukket. Ingen medarbejdere fra det gamle moderselskab kom med over i det nye. Tilbage var der 38 franchisetagere (medejere af lokale butikker). I den situation fik Jonas uvurderlig hjælp fra Ib Nørholm, formand for Skousen og tidligere indehaver af fotokæden Japan Photo.

– Vi skulle finde ud af, i hvilket omfang vi kunne ”nøjes med” Whiteaways medarbejdere. Det er en værdi for mig at ”gøre mere med mindre”. Så jeg vil gerne ansætte så få som muligt. Der er jo en begrænset indtægt i Skousen.

– Franchisetagerne har været vant til, at de bare kunne ringe ind, hvor der sad en masse telefondamer. Det har vi ikke haft råd til. Vi har et intranet og en indkøbsportal, hvor man kan kommunikere med os. Og vi har oprettet et ”Skousen-team”, som er dedikeret til kontakten. Det er smittet af på de tørre tal:

• Før Whiteaway købte Skousen, var der 38 franchisetagere.
• I 2015 er der indtil videre 54 franchisetagere – heraf 4 i Norge.
• Af de 54 er der ”kun” 25 tilbage fra det gamle ”Skousen”. 13 er altså lukket.
• Stort set alle franchisetagere laver overskud – og mange i millionklassen.

– Det fantastiske er, at stort set alle franchisetagere i dag tjener relativt gode penge. Mange af dem var dybt forgældet. De har set deres marked blive smadret af Elgiganten, Whiteaway og alle mulige andre. Kunderne kom ikke. De tabte penge. Mange af dem hæftede personligt, så de kunne jo gå helt ned. I det gamle Skousen var der store personlige omkostninger og tragedier, lyder det stille fra Jonas.

I sensommeren 2014 holdt Skousen en fest for alle franchise-tagere.

– Det er helt vildt fedt at høre, at de er begyndt at lave en forretning. Jeg har set franchisetagere have tårer i øjnene, fordi de var så berørte over at være kommet ud af deres gæld.

Et tredje parameter for Jonas Dørken i jagten på at genrejse Skousen, var leverandørerne.

– Det var slut med at betale for placeringer i tilbudsaviserne, bonus for salg og sælgere, der træner ekspedienter. Besparelsen blev brugt på at få prisen ned.

Skousen på TV

En af Skousens største udfordringer før i tiden var, at det var for dyrt – og forretningerne var voldsomt presset af netbutikkerne. Løsningen var konceptet ”Skousen matcher laveste netpris”. Og Jonas gik selv på TV for at fortælle om det. Jonas’ person passede slet ikke med Skousens lidt støvede brand:

– Man forventede, at direktøren for Skousen var en ældre fyr med jakkesæt, slips og pibe. Så jeg gik på TV for at fortælle på en lidt skæv og skør måde, at jeg er direktøren.

Resultatet er en stribe af reklamer, hvor Jonas bl.a. forstyrrer unge på natklubber, et par på picnic og et par på et wellness-ophold. Han vil jo lige fortælle dem om Skousens gode service – og at de kan købe hårde hvidevarer til samme pris som på nettet i den lokale Skousen-butik.

– Jeg er den optimistiske direktør, der tror, at mit budskab om Skousen bare er det vildeste. Jeg er en ung, frisk fyr, der er rap i replikken og har en lidt skør humor.

Han er bare skuespiller

En dag, hvor Jonas skulle hente sine døtre i skolen, overhørte han en dialog mellem en far og hans søn, som udbryder: ”Det er da direktøren fra Skousen!”
”Jaeh, det er rigtigt nok,” siger faren. ”Men han er bare skuespiller.”

– Langt de fleste tror ikke på, at jeg er direktøren i Skousen.

Jonas er lidt ambivalent i forhold til at være et ansigt fra TV. Men det er hovedsageligt positivt, fordi markedsføringen virker.

– De siger jo ikke bare: ”Hey, det er dig fra en eller anden reklame.” Folk siger næsten altid: ”Hey, det er da Skousen.”

Ulf Pilgaard

Folk syntes, at Skousens gamle reklamer, hvor Ulf Pilgaard talte om ”kommunistpriser”, var helt vildt sjove. De kunne bare ikke huske, hvad det var reklame for.

– Det er ligegyldigt, om de lærer mig at kende, hvis de ikke kommer ind i butikken. Skousen er blevet top of mind igen. Og det skal vi være.

Ny Lars Larsen

I december 2014 kunne man på Jyllands-Postens erhvervssite finans.dk læse artiklen ”Kæk Skousen-direktør er Lars Larsen i fornyet udgave”. Og sammenligningen mellem Lars Larsen dukker ofte op, når man læser om Jonas Dørken.

– At blive sammenlignet med Lars Larsen er jeg meget stolt over. Han var den første, der gik på TV, og der er mange, der har efterlignet ham. Jeg har tænkt: Hvis vi skulle gøre det, så skulle det være på en mere crazy måde: At jeg skriver direktør på trøjen.

– Lars Larsen har heller ikke en MBA og siger ikke en masse fancy ting. Han agerer ud fra sit købmandsskab. Han har en unik evne til at se en god forretning, og den evne har han ikke fra en fancy uddannelse eller fra nogle management-konsulenter, men fordi han også har været købmand, siden han var barn.

Skousen skal tale norsk

Nu er det danske marked efterhånden mættet for Skousen-butikker. Så nu går Jonas Dørken i gang med Norge. Eneste væsentlige forskel er, at Jonas Dørken i TV-reklamerne skal til at sige ”nettpriiiis” og ”Skausen”.

– Forudsætningen er dog, at man har et team omkring sig, der kan udføre det. For vi var slet ikke nået så langt, hvis det ikke havde været for mit ”Skousen-team”.

– Det plejer ikke at blive betragtet som positivt at ”springe over, hvor gærdet er lavest”. Men når der nu er et sted, hvor gærdet er lavest, hvorfor så ikke hoppe over?

Artiklen har været bragt i sin helhed i Kristelig Arbejdsgiverforenings magasin VÆRDI