Fælles inspirationsdag om bøn for byerne holdes i Aarhus
Bedehus Danmark inviterer til inspirations-dag om bøn for byerne i Citykirken, Aarhus, lørdag den 5. september fra kl. 10-17.
– Formålet med samlingerne er at styrke forbøns-indsatsen i Danmark, gennem at opmuntre, inspirere og udruste de troende til bøn for deres by og område, for regering og folketing, ja alle vigtige samfunds-områder, siger Rakel Kristiansen fra Bedehus Danmark.
– Vi tror, at vi dermed er med til at berede vej for et åndeligt gennembrud i Danmark og at se Guds rige bryde igennem til alle områder af vores samfund.
Dagen begynder med rundstykker 9.30. Der er intet deltagergebyr, men der indsamles en gave til arbejdet i Bedehus.dk. En kendt udenlandsk taler offentliggøres næste uge.