Når vi prøver uden Gud…

Uden Gud prøver vi på vores egen måde at føle os gode nok – og kommer nemt til at sammenligne os med andre.

Når du læser historien om farisæeren og tolderen i søndagens tekst, hvad er så din umiddelbare reaktion? I vores kultur, hvor vi har Janteloven i underbevidstheden, kan farisæerens udsagn ligge os meget fjernt.

Der er nok ikke så mange af os, der formulerer den form for bøn til Gud, og vi kan let komme til at tænke, at vi i hvert fald er bedre end ham farisæeren! Men så er vi lige præcis faldet i den fælde, som Jesus taler om. Vi sammenligner os selv med andre, og i vores egen utilstrækkelighed kommer vi let til at tænke, at vi i hvert fald er bedre end nogle andre: Bedre end Socialdemokrater, bedre end Dansk Folkepartis støtter, bedre end dem, der kører for stærkt, eller dem der kommer fra andre kulturer, eller dem der ikke tror på Gud, eller dem der… og sådan kunne jeg blive ved.

Vi prøver uden Gud

Siden Edens have, og siden menneskeheden valgte ’to do it alone’ uden Gud, prøver vi på mange måder at fylde vores dybe behov for tryghed, selvværd og helhed, på vores egen måde. Vi knokler på forskellig vis i stedet for at tage imod den gave, Gud vil give: Hvile i tilliden til den Gud, som skabte os og elsker os meget højt.
For farisæeren var det ikke bare det at føle sig bedre end andre, som gav ham tryghed og selvværd, men det at gøre det hele rigtigt! For os kan det være det at have prestige fra et godt arbejde, der giver os tryghed og selvværd, eller det at have det perfekte liv med mand, kone, børn og hus med have, det at have styr på alle vores relationer eller det at være i fysisk topform. Mange af disse ting er ellers gode i sig selv, men når vi læner os op ad dem for at blive mødt i vores dybe behov for tryghed, selvværd og helhed, sidder vi det samme sted som farisæeren.

At nå til syndserkendelse

Tolderen er overhovedet ikke bedre. Han havde stræbt efter tryghed og selvværd igennem penge – penge som han havde fået ved at snyde og samarbejde med fjenden! Men… nu indser han, at det ikke går, at han har ramt helt ved siden af – han er træt! Han ved, at han er helt ’lost’ og smadret indvendig. Han ved, at han ikke kan frelse sig selv. Det eneste, han kan, er at råbe til Gud: ’Hav barmhjertighed med mig, Gud! Jeg er en stor synder.’ Han er kommet til omvendelsen, et vendepunkt, hvor han indser, at han har behov for Gud, og Gud alene. Han kan ikke i sin egen kraft. Han kan ikke opfylde sit dybe behov for tryghed, selvværd og helhed i sit liv. Gud og hans nåde og kærlighed må træde ind.
Tolderen, siger Jesus, gik derfra retfærdig i Guds øjne, og farisæeren gjorde ikke. Tolderen anerkendte, at han var totalt afhængig af Gud, sin skaber og frelser, og at han intet havde at promovere sig selv med. Han mødte Gud den dag, Gud som er livet og kærligheden selv, og han blev hel – han havde ikke behov for andet.

Vi må have tillid til Gud

Jesus understregede vigtigheden af at have tillid til Gud (han hentyder til det igen og igen i andre historier i Lukas 18), for derigennem ligger hvilen og livet – det evige liv – et liv omfavnet af Gud selv, med kærlighed, tryghed, selvværd og helhed, det som Gud oprindelig havde planlagt for os.

Tak, Jesus, fordi det handler om dig! Du er vores kærlige skaber og frelser. Du giver os livets og kærlighedens gave. Du giver os tryghed, selvværd og helhed og genskaber i os den menneskelige skønhed og værdighed, du engang gav os. Vi beder i dag om en ny måde at se og tænke på. Vi beder om omvendelse og en ny tillid til dig, så at vi kan få hvile. Vi vil gerne overgive de steder i vores liv til dig, hvor vi prøver at opfylde behovet for tryghed, selvværd og helhed i vores egen kraft. Tak, fordi vi er omfavnet af dig, og at vi i dig bliver forvandlet af din enorme kærlighed til os. Amen.

Søndagens tekst: Lukas 18:9-14

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Stolthed kontra ydmyghed
9Derefter fortalte Jesus en historie til nogle, som var stolte over deres egen fromhed og følte sig højt hævet over andre: 10»To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, den anden var skatteopkræver. 11Farisæeren stillede sig frem foran de andre og bad således: ‘Jeg takker dig, Gud, at jeg ikke er som så mange andre: røvere, ægteskabsbrydere og andre onde mennesker – eller som den skatteopkræver, der står derhenne. 12Jeg faster to dage om ugen, og jeg giver tiende af alt, hvad jeg tjener.’
13Skatteopkræveren stod for sig selv med sænket blik. Han slog sig brødebetynget for brystet og sagde med fortvivlelse i stemmen: ‘Åh, Gud, vær nådig mod mig. Jeg er en synder.’
14Det siger jeg jer: Det var skatteopkræveren, der blev accepteret af Gud, ikke farisæeren! For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«