Venstre sidebanner eksempel

Grenov vil afskaffe vuggestuer og udvide barselsperioden

s4_Stig Grenov fotograf Peter Dahlerup SO515_1”Det er på tide, vi overvejer, om stigningen af diagnoser hos skolebørn skyldes flere syge børn, eller om børnene reagerer på et sygt samfund,” sagde Stig Grenov på Kristendemokraternes landsmøde i weekenden.
Danmark har verdensrekord i institutionalisering, samtidig med at pædagog-normeringerne er så lave, at børnenes sproglige udvikling overlades til dem selv. ”
”Vi vil sikre forældrene alternativer til dette vanvid ved at udvide barselsperioden til 1,5 år og lade 85% af den kommunale udgift til vuggestuen gå til dem, der passer barnet hjemme,” fortsætter Stig Grenov.
”Børnene skal ikke betale prisen for skiftende regeringers konkurrencesamfund. De smås sociale kompetencer er så ringe, at skolerne bruger en større mængde tid på sociale færdigheder og mindfulness end på faglig viden. Manglende nærvær helbredes med større kontakt til forældrene – ikke institutioner og heltidsskole.”
KD mener, at den tidlige udvikling er altafgørende for at undgå usikre unge og for at opnå et harmonisk voksenliv. Velfungerende borgere er forudsætningen for, at Danmark kan oppebære en stærk økonomi.