Høsten er lige nu

Er der ikke en særlig sødme over september og oktober? Det synes jeg. Måske er det den lavtliggende eftermiddagssol eller de gyldne og røde blade på træerne.

Smukt er det i hvert fald. Og synd for dem, der bor inde i byen og næsten ikke ser det storslåede skift, der sker i naturen netop nu. Kom ud i naturen, venner!
Selv er jeg så heldig at have en have med tre små æbletræer, som vi plantede for hver af vores børn. Og det er et mirakel hvert år at se, hvordan træernes blomster bliver til knopper og hundredvis af røde og grønne æbler.
Netop nu er det høsttid for de fleste æbler. Og da nogle af dem ikke kan holde sig ret længe, så brygger jeg hvert år en ballon æblevin. Resten af familien har lidt svært ved at forstå, hvorfor jeg går så højt op i æblehøsten, når man jo bare kan købe æbler året rundt i supermarkedet. Og vinen kan de sikkert også få bedre. Men det er jo glæden over høsten og hele processen med at forædle ”gårdens” frugt, der griber én. I hvert fald, hvis man er vokset op på landet.
Hver årstid har sin charme. Og det er, som om Skaberen lader naturen afspejle noget, vi også ser i vores eget liv.

Foråret er der, hvor vort nye liv spirer frem og gror, og alt bliver ligesom forvandlet og fornyet. Sådan er det at blive ”født på ny”, som Jesus sagde. (Jeg har lige set det ske med to bekendte, og det er stærkt. De har fået lys i øjnene!)
Sommeren er den skønne varme tid, hvor alle velsignelserne skinner ned over os. Hvis vi da kan se dem. Vi får bare lov til at være under solen.
Men det er ikke meningen, at vi KUN skal ”ligge i solen” og selv blive solbrændte. Engang fortalte Jesus sine venner, at der er en høst, som vi må arbejde med på.
Måske kiggede de udover Samarias bjergskråninger, da han sagde: »I siger nok: ‘Der er stadig fire måneder til høsten begynder.’ Men jeg siger jer: Luk øjnene op! ‘Markerne’ er hvide og parate til at blive høstet!« (Johs.4)
Høsten, han talte om, var høsten til Guds rige. At ”høste mennesker” til det evige liv. Hjælpe andre til at tage imod. For:
»Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.« (Johs. 3, 16-18)
Vinteren kan være smuk som årstid, men den symboliserer også kulde og død. Med vinteren følger mørket, som lukker allermest til – lige før, Jesus kommer i julen.
Vi skal jo alle dø, med mindre Jesus når at komme igen og bortrykke os inden da. Men heldigvis er døden for en kristen kun ét sekunds overgang fra livet til livet – nemlig til det evige liv. Og Paulus kalder døden en vinding – en fordel.

Også i verdenshistorisk perspektiv er vi nu nået til høsten. Vi kan se tegnene på, at verden formørkes. Meget kan bekymre os og tage vores opmærksomhed. Vi får lyst til at holde fast i kristendommens sommer fremfor ateismens kolde vinter. Men Bibelen fortæller, at ”verden” ikke står til at redde… Det er kun menneskene, der kan frelses.
Men heldigvis profeteres der om en stor høsttid af sjæle, før høstens herre (Jesus) kommer igen. Høsten er begyndt i andre dele af verden. Større end nogensinde.
Hvis vi selv er blevet indhøstet, så må vi hjælpe med at høste andre ind, før det bliver for sent. Her står alt på spil.
Det gælder om at lytte til Helligånden, så vi forstår at bruge ”det gunstige øjeblik” og ikke beholde det allervigtigste i vores liv som en hemmelighed. Vi må udfordre dem, vi holder af. Give dem chancen. Valget er deres eget.
Mange kirker er blevet til klubber, hvor vi hygger os – men har fortrængt missionsbefalingen.
Men i en kirke, som jeg ofte besøger, slutter præsten nu hver prædiken med at spørge, hvem der vil tage imod Jesus. Og tænk, næsten hver søndag er der nye, som vil.

Jo, markerne er hvide. Lad os komme i gang.
Hvem kan du invitere og hjælpe med til den evige høstfest?