Min nabo er altid negativ

Kære Suh.
Jeg døjer med et problem med min nabo. Han er altid negativ og tror det værste om alle. Jeg prøver at være imødekommende og positiv, men det kniber med at holde skansen.
Når man bliver mødt med evig negativ udstråling, er det svært at holde fast. Ind imellem har jeg lyst til at give tilbage af samme skuffe, bare for at lade ham mærke hvordan det føles, men jeg er også bange for, at det vil låse os fast i et endnu dårligere miljø, hvor vi slet ikke kan tale sammen.
Desuden bryder jeg mig heller ikke om at være sådan et negativt menneske. Selvom vi ikke har noget med hinanden at gøre, så påvirker det mig, bare et surt blik når man mødes ved postkassen, eller når jeg låser mig ind. Jeg synes, jeg har prøvet alt, men uden godt resultat.
Er der nogle mennesker, man bare må opgive, eller er det et spørgsmål om at holde ud?
Naboen

Kære Nabo
Med venlighed og imødekommenhed kommer man som regel vældig langt. Og et par ekstra venlige kommentarer og autentiske smil gør noget ved langt de fleste ”sure” mennesker.
For surheden kommer ofte af mødet med en verden, der har budt på alt for mange skuffelser og afvisninger. Til sidst har den pågældende resigneret og konkluderet, at det ikke kan betale sig at tro på det gode i andre mennesker – at man i sidste ende altid vil blive skuffet. Derfor, hellere afvise andre, før de kan nå at afvise en selv.
En mission for livet kan derfor være at bevise overfor et sådan menneske, at han/hun tager fejl. At der findes godhed tilbage i verden, og at der også findes mennesker, der ikke bag alting har en egoistisk dagsorden.
Det kræver naturligvis temmelig meget energi, og jeg har fuld forståelse for, at du ind imellem har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Måske du kan tage nogle pauser ind imellem, forstået på den måde, at du i perioder giver dig selv lov til ikke at kæmpe så hårdt for at sprede god stemning – men til gengæld heller ikke giver efter for den naturlige lyst til at kaste det verbale skrald tilbage i hovedet på ham?
Det kan fx være, at du bevidst venter med at hente post, til du ved, at din nabo har gjort det, eller bevidst undlader at gå ud, når han står lige udenfor osv. Måske kan du så i stedet give den ekstra gas, når du er mere ovenpå igen, og måske give din imødekommenhed en ekstra tand? Hvis du orker, så prøv at gå et skridt længere med din venlighed – inviter ham måske ind til en kop kaffe? Eller over i din have under påskud af noget praktisk? Hvis din nabo er alene og måske ensom, kan det være, at det vil være dejligt for ham, at nogen har brug for ham? Jeg ved det ikke, men du må prøve dig frem. Forstærk din lyst til at bryde den negative spiral, men respekter også dine egne begrænsninger.
Desværre er fakta, at nogle mennesker er så sårede eller har så mange dårlige erfaringer med andre mennesker og livet generelt, at der skal enorme mængder af kærlighed til, før de tør op. Og nogle gange må vi indse, at vi ikke slår til i disse mængder. Hvis det ender med at være sådan for dig, så er det ingen skam. Det vigtigste er, at du har prøvet, og at du gjorde dig umage.
Men nogle gange kan vi holde lidt ekstra ud, når vi tillader os selv at kæmpe i intervaller: at vi i perioder kan sætte massivt ind, mens vi i andre ikke har det, der skal til – og at det er en cyklus, der gentager sig. På den måde kan vi bedre være i nuet, både når vi orker, og når vi ikke orker.
Hilsen Suh} else {