Når kræfterne er brugt op

Af Jørgen Bækgaard Thomsen   Tidl. sognepræst i Vorbasse/Skjoldberg
Af Jørgen Bækgaard Thomsen
Tidl. sognepræst i Vorbasse/Skjoldberg

Der er et vers allersidst i Moses’ afskedstale i slutningen af Femte Mosebog, der lyder sådan (33,27): ”Den evige Gud er din tilflugt, hans evige arme holder dig oppe”.

Det er noget af det, Alle helgen taler om.
Til dagens bibelske baggrund hører også læsning af Johannes’ Åbenbaring 7,1-17, hvor Johannes skildrer et syn af de frelste, der står foran Guds trone. De er levende. Alle helgen søndag er de levendes dag. Der er ikke noget liv, der er mere virkeligt, end det at være hjemme hos Gud. Han tørrer de frelstes tårer af og fjerner al grund til sorg. Døden og det onde har ingen magt.
Og det onde er jo ikke bare det, der gør ondt på os – det er i høj grad det onde, vi gør; synden. Begge dele er virkelighed i vores verden. Men hos Gud skal det ikke være. Synden er sonet i Jesu blod for enhver, som søger tilflugt hos ham.
”Den evige Gud er din tilflugt, hans evige arme holder dig oppe”. Det er det, vi skal se og styrkes og opbygges i ved Alle helgen. Og det er det, søndagens evangelium siger noget om.
Jesus så skarerne, som søgte til ham. Det var skarer, som havde hørt Johannes Døbers stærke kald til omvendelse. Det havde ramt dem. De ville følge og lyde Døberen. Men han havde vist dem hen til Jesus, som han kaldte Guds Lam. Hvad det betød, stod dem næppe klart, men nu var de hos Jesus for at høre hans prædiken. Og de forventede vel en prædiken med det indhold, som prædikener tit får: Nu skal I altså tage jer sammen!
Og det vil vi jo gerne!

Vi skal ikke klare os i egen kraft - der er hjælp at få hos Gud.
Vi skal ikke klare os i egen kraft – der er hjælp at få hos Gud.
Jesus begynder et andet sted

Men Jesu prædiken begyndte ganske anderledes: ”Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud, for de skal få del i Guds rige”.
Jesus priser dem velsignede og lykkelige, der står tomhændede foran Gud – som sørger over situationen i deres eget liv og hjerte – som erkender, at de ikke magter livet – som kommer til kort med retfærdigheden.
De er ikke velsignede på grund af noget som helst, de kan eller har eller er, men for det, de ikke kan: De kan ikke undvære Guds ufortjente nåde i deres liv. Med al den kamp og smerte, der kan være i det.
Det er velsignet at søge til Jesus med sin tørst efter retfærdighed, for han skænker retfærdighed. Han gav sit liv for din retfærdighed!
”Guds evige arme holder dig oppe”. De arme er Jesus og Helligånden. I de arme må et menneske lægge sig, når alle dets kræfter er brugt op. I de arme må også hvert menneske betro sig, der bærer på skyld og svigt og skam. Jesus gav sit liv netop for dig!
I de arme må også det menneske betro sig, der stadig har kræfter. Det taler sidste halvdel af dagens evangelium om: Der var og er mennesker, der lever Gud så nær, at de kan vise barmhjertighed og stifte fred og tåle forfølgelse.
Vi udnævner ikke helgener i vores kirker, og vi ville ofte komme til at lægge vægt på det forkerte.

Grebet af Gud

Men både i kirkens historie og i vores liv har der været mennesker, der blev til velsignelse, fordi de var grebet af Gud og var præget af ham – og stadig søgte ham. Enkelte blev kendte – mere eller mindre mod deres vilje. Men de fleste er anonyme i verdens historie. De levede i bøn og var kun optaget af at pege væk fra sig selv.
Der er mennesker, der har lukket evangeliet op for os og gjort det nærværende. De var ikke syndfrie, og de følte sig slet ikke syndfrie. Ingen har sørget over sig selv som de. De søgte skriftemål, for de trængte til og længtes efter Guds renhed.
Jesu soningsdød på korset blev kraftkilden i deres liv.
Guds evige arme er rakt ud og søger at gribe sønderknuste mennesker – og søger at gribe dem, der har lullet sig ind i falsk tryghed og prøver at finde deres tilflugt og tryghed andre steder end hos den evige Gud.
”Den evige Gud er din tilflugt”.
Amen.

Søndagens tekst: Matt. 5:1-12

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Bjergprædikenen
1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke. Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham, 2og han begyndte at undervise dem:
3»Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud – for de skal få del i Guds rige.
4Velsignede er de, der sørger over situationen – for de skal blive trøstet.
5Velsignede er de ydmyge – for de skal få landet i eje.
6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed – for de skal få slukket deres tørst.
7Velsignede er de barmhjertige – for de skal mødes med barmhjertighed.
8Velsignede er de rene af hjertet – for de skal få lov at se Gud.
9Velsignede er de, der stifter fred – for de skal kaldes børn af Gud.
10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje – for de skal få del i Guds rige.
11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig.
12 Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.