Med Jesus er det aldrig håbløst

Søndagens tekst er stadig relevant og ikke bare noget, der skete dengang. 

Dette er en fantastisk beretning om en far til et barn, der lige er afgået ved døden – Markus siger, at faderen sagde hun lå for døden – og om en kvinde der i tolv år havde lidt af blødninger, men aldrig blevet rask. Med andre ord, to håbløse tilfælde.

Beretningen er så væsentlig, at både Markus og Lukas også har den i deres evangelier. Der er også mange detaljer, jeg ikke kan få med i denne lille prædiken, men lad os se på de væsentlige.
Faderen kaster sig ned for Jesus, står der, men det var ikke af sorg. Grundteksten fortæller, at han tilbad Jesus, inden han kom med sit ønske. Det er et godt udgangspunkt, begynd altid dit bønneliv med at tilbede Jesus.
Dernæst ser vi, at begge skikkelser i beretningen har stor tro på, at Jesus er den eneste, der kan hjælpe dem. Faderen siger til Jesus, at hans datter lige nu er død, ”men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve”. Det er en trobekendelse af dimensioner, ikke?

Frelst og helbredt

Kvinden havde lige så stor tro, for hun sagde ved sig selv: ”bare jeg rører ved kvasten (Lukas 8:44) af hans kappe, bliver jeg frelst”. Det er værd at tilføje, at ordet frelst i Bibelen også betyder helbredt. Mattæus siger nemlig i 13:36 at alle, der rørte ved kvasten på hans kappe, blev frelst. Det var altså alle de syge, som kom til ham. Og grundteksten bruger et udtryk, der siger, at de blev gennem-frelste, eller gennemhelbredte.

Forhindringer

Her er der altså to repræsentanter for menneskeheden, en mand og en kvinde, der begge havde tro på, at Jesus virkelig kunne. De oplevede også begge, at der var hindringer for bønnesvaret.
Faderen blev, da han endelig havde fået fat på Jesus og var på vej til den døde pige, forhindret af en kvinde, der også havde brug for Jesus, samt en stor skare, der alle vil se, hvad Jesus havde gang i.
Kvinden blev forhindret af skaren omkring Jesus, hun havde svært ved at komme frem, måske kravlede hun ind mellem alle menneskerne, mens hun holdt øje med kvasten fra Jesu kappe. Kvasten på en jødes kappe repræsenterer Guds ord, det kan man læse i 4. Mosebog 15:38-40.

Tro på Ordet

Hun troede, at når hun rørte ved ham, der er ORDET, som blev kød og tog bolig iblandt os, så ville hun blive helbredt. Selv efter 12 års kamp mod sygdom havde hun tro til at kæmpe videre – hvilket vidnesbyrd for efterfølgende generationer! Vi har stadig Guds ord, der siger, at den, der beder, får, den, der søger, finder, og den, der banker på, for ham skal der lukkes op.

“Vi har stadig Guds ord der siger, at den der beder får, den, der søger, finder, og den der banker på, for ham skal der lukkes op.”

Husk så på, at når du banker på en dør, er det ham indenfor, der bestemmer, hvornår der skal lukkes op. Det taler både om ventetid og udholdenhed. To dyder, der er nødvendige, når man er en kristen, som ønsker Jesus skal hjælpe i en umulig situation.

Hvad svarer Jesus?

Til begge hovedpersoner siger Jesus noget væsentligt. Til kvinden, at hendes tro (på ham) har frelst hende. Brevet til Hebræerne11:6 siger, at den, der kommer til Gud, må tro, at han er til og belønner dem, der søger ham. Der er løn for at søge Gud, for Jesus siger i Mattæus 6:6, at når du i det skjulte beder til din fader, så skal han lønne dig (i det åbenbare)(grundteksten). Hun fik hvad hun søgte, fordi hun troede på det.

Frygt ikke!

Til faderen, som fik besked (i Markusev.) på, at pigen var død, så det var nyttesløst at bede Jesus komme, siger Jesus: ”Frygt ikke, tro kun, så vil hun blive frelst (helbredt).”
Mange mennesker frygter i dag alt muligt, men Jesus er stadig den samme i dag og siger stadig: ”Frygt ikke, tro kun, så skal du blive frelst, hjulpet, helbredt, sat fri.”
Søndagens tekst er stadig relevant og ikke bare noget, der skete dengang. Bed Jesus om hjælp. Han både kan og vil.

Søndagens tekst: Matt. 9:18-26

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde
18 Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: »Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.« 19 Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham. 20 Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, 21 og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.« 22 Jesus vendte sig om og sagde til hende: »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« Fra det øjeblik var kvinden rask. 23 Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, 24 sagde han: »Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.« De lo ad ham alle sammen. 25 Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt. 26 Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.