Ny udgave af Bibelen på Hverdagsdansk

Bibelen på Hverdagsdansk udkommer nu i sin 6. udgave med bl.a. et emneregister.
Bibelen på Hverdagsdansk udkommer nu i sin 6. udgave med bl.a. et emneregister.

Den 1. december udkommer 6. udgave af Bibelen på Hverdagsdansk med nyt format, nyt layout og nye indbindinger.

Den nye udgave er forsynet med en emneopdelt guide, så det er nemt og hurtigt at finde kendte passager. Bibelen på Hverdagsdansk er nu blevet solgt i 100.000 eksemplarer i over 28 forskellige udgaver og indbindinger.

Haarder: Bibelen er fundamental i vor kultur

Det nye regeringsgrundlag kalder Danmark et kristent land. Og Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder har udtalt:
”Den kristne fortælling, de bibelske fortællinger, den kristne anskuelse er jo fundamental i dansk kultur. Det er jo også derfor, at kristendomskundskab er obligatorisk i skolen, for man kender ikke Danmark, hvis man ikke kender den kulturelle baggrund – og den er lige vigtig, hvad enten man er troende eller bare kulturkristen”.

Dynamisk oversættelse

Biblen på hverdagsdansk er en såkaldt dynamisk oversættelse. Det betyder, at den er let at forstå for helt almindelige danskere, der ikke på forhånd har et udpræget teologisk kendskab til Bibelen.
Sproget er mundret, letlæseligt og lettilgængeligt hverdagsdansk. Det anskueliggør nuancerne i Bibelens tusindårige gamle for-
tællinger, samtidig med at det er tro imod grundteksten.

Hvad er det nye?

Med det nye layout er Bibelen på Hverdagsdansk blevet mere læsevenlig. Den er skrevet i én spalte som en almindelig bog, og brugen af to forskellige farver til henholdsvis tekst og overskrifter gør det nemmere at få overblik over en side. Den nye udgave indeholder også 16 historiske kort.
Et eksempel på den mundrette oversættelse kan fx ses i oversættelsen af Romerbrevet 12:2:
”Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner.”
Hovedansvarlig for oversættelsen er konsulent Iver Larsen. Bibelen på Hverdagsdansk udgives af Forlaget Scandinavia.