Lad ikke frygten terrorisere dig

Jesus sagde under den romerske besættelse: ”Frygt ikke!” Budskabet er det samme i dag – midt i globalisering, flygtningestrøm og terrortrussel.

Jesus mødte ofte mennesker med et ”Frygt ikke!” Hvorfor mon? Nok fordi frygt er en naturlig reaktion for os mennesker. Vores rygmarvsreaktion på det uventede, det overvældende og det faretruende er ofte frygt.

Og tak for det! Frygten holder os årvågne, påpasselige og handlekraftige.
Frygten er bare ikke altid hensigtsmæssig. Som for eksempel når det uventede er godt for os, når det overvældende er en positiv overraskelse eller det faretruende vil lære os strategier til at håndtere livet, som det nu engang er.
Jeg tror, det var derfor, Jesus mødte mennesker med et ”Frygt ikke!” Han ville, at de skulle tage imod ham og hans velsignelser og møde livet med åbent sind – uden fordomme, forbehold og fordømmelse.
For det sker, når frygten trænger ind. Vi ser anderledes på omgivelserne, vi garderer os imod det, der måtte komme, så vi ender med at grave grøfter mellem os og andre.

Se frygten i Guds lys

Det er værd at tænke på over for det nye år. Vi ved ikke, hvad det vil bringe, og erfaringerne fra 2015 er ikke for gode. Krige, konflikter og terrorangreb fylder medierne næsten dagligt.

Vi kan nemt gribes af frygt. Problemet er blot, at hvis vi giver efter for frygten, har ekstremisterne nået deres mål: at terrorisere os. Terror betyder rædsel, og rædsel er beslægtet med frygt. Frygten lammer og trælbinder, så vi reagerer destruktivt i stedet for at agere konstruktivt. Så vi ser fjendebilleder i stedet for mennesker, der ligner os selv på godt og ondt.

Jeg skal ikke bagatellisere frygten for de voldsomme hændelser, som kan ramme os mennesker, hvad enten det er terror, ulykke eller sygdom. Jeg vil blot opfordre til, at vi tager vores frygt med ind i vores gudsforhold. Jesus sagde ”Frygt ikke!” og fulgte op med et ”Tro kun!”
Paulus skriver, at vi ikke skal være bekymrede, men lade alle vores ønsker komme frem for Gud. Jesus lover, at ”ingen kan rive noget ud af min Faders hånd”. Paulus fryder sig over, at intet kan skille os fra Guds kærlighed. Og Hebræerbrevets forfatter slår fast, at Jesus ved sin død på korset ”udfriede alle dem, der af frygt for døden havde levet hele deres liv i trældom.” Og dermed viste han, at al frygt dybest set er en frygt for døden. Kan vi overvinde frygten for døden, har vi taget frygten ved dens rod.

Men hvordan overvinde frygten? Hvordan imødegå angsten for det fremmede, som nogle gange kan virke uoverskueligt og måske endda faretruende? Hvordan overvinde frygten for døden, som jo er ”worst case scenario”, når vi står over for sygdom, ulykke, krig og katastrofe? Jeg har et par forslag.

1. Husk, at døden er indgang til det evige liv
Jeg kender en missionær, som kørte med bus i Albaniens bjerge. Buschaufføren kørte stærkt ad de slingrende bjergveje, og ind imellem kom han bjergkanten faretruende nær. Missionæren gav et hyl fra sig, da bussen nærmest lænede sig ud over den dybe dal i svinget.
”Hvad er du bange for?”, spurgte chaufføren.
”For at falde ned i dalen!”, svarede missionæren.
”Hvad sker der, hvis du falder ned i dalen?”
”Så dør jeg!”
”Hvad sker der, når du dør?”, spurgte chaufføren.
”Øh, så kommer jeg i himlen…”, svarede missionæren.
”Jamen, så er der jo ikke noget at være bange for!”
Frygt ikke døden! Det værste, der kan ske, er at du kommer i himlen.

2. Husk, at Gud bestemmer, hvornår døden indtræffer
Jeg glemmer aldrig mit interview med enken efter Bibelselskabets leder i Gaza. Han blev bortført og dræbt af terrorister. Hans enke, Pauline, var bitter i mange år, indtil hun indså, at det var Gud, der havde hentet hendes mand, Rami, hjem til sig. Jo, det var ved terroristernes hånd. Men Gud havde kontrol over situationen og tillod, at Rami blev martyr.
Hvor kan vi lære meget af den lidende kirke!

Gud kender vore dage, før en eneste af dem er kommet. Jesus overvandt døden ved sin opstandelse. Han har dødens og Dødsrigets nøgler. Han bestemmer, hvornår du og jeg skal dø.
Han råbte selv: ”Det er fuldbragt!” Det kunne han, fordi den opgave, han havde på jorden, var fuldbragt! På samme måde dør vi først, når vi har tilendebragt vores opgave her i verden.

3. Husk, at magtesløshed er den sande styrke
Jeg er fascineret af historien om Sydafrikas forvandling fra apartheid til demokrati. For jeg kan huske, hvor umuligt det så ud nogensinde at komme af med det racistiske og undertrykkende apartheidstyre. Jeg gik på bibelskole med hvide sydafrikanere, som sagde, at det ville ende i et ragnarok, hvis de sorte fik magten. Men en fange på Robben Island gjorde forskellen. Mens Nelson Mandela passede sin køkkenhave i fængslet, blev andre naturkræfter sluppet løs på fastlandet, og præsident de Klerk inviterede ham til forhandlinger, der endte med, at magten blev overdraget til folket ved demokratiske valg.

”I magtesløshed udfolder Guds kraft sig helt”, siger Paulus. Vi skal ikke undervurdere de svages magt.
Vi har lige fejret jul, hvor verdens skaber og hersker blev født som et lille barn. Den Messias, jøderne havde hørt så meget om, og som de forventede skulle befri deres land for den romerske besættelse, kom som et lille hjælpeløst barn. Fra svagheden kom magten – endda i en sådan grad, at kong Herodes følte sig truet.

Kærligheden sejrer

Tror vi på de magtesløses magt? Tror vi på, at ”kærligheden er stærk som døden, nidkærhed hård som Dødsriget?”
Jesus blev født under romersk overherredømme og underviste sine disciple i at vende den anden kind til, gå den anden mil, elske sine fjender osv. Den første menighed måtte tåle magtmisbrug fra den romerske overmagt, men det, de troede på, endte alligevel med at blive statsreligion i hele Romerriget.

Vi skal ikke undervurdere Guds magt. Vi skal ikke skamme os ved ”evangeliets dårskab”, at det netop er gennem lidelse og død, Jesus frelser og forvandler menneskers liv, og at det netop er ved nåde, kærlighed og barmhjertighed, denne verdens magtstrukturer krakelerer og styrter i grus.

Og mest af alt: Det er kærligheden, der giver modet til at møde andre mennesker. Det er kærligheden, der åbner andre menneskers hjerter. Og det er kærligheden, der bygge relationer, så vi får stærke venskaber, ægtskaber og familier. Det er kærligheden – ikke frygten – der beskytter samfundet mod radikalisering og ekstremisme. Med kærlighed tør vi møde det uventede. Med kærlighed tør vi favne det overvældende. Med kærlighed finder vi veje til at løse konflikter og håndtere en kompleks hverdag i en global verden med det fremmede helt inde på livet.