Er du også træt af at gøre andre mennesker tilfredse?

Af Jürgen Galonska Ledende præst, Citykirken Aarhus
Af Jürgen Galonska
Ledende præst,
Citykirken Aarhus

Bliver du også nogle gange træt af at opdage, at det, du lige har gjort, gjorde du kun for at gøre andre tilfredse, eller fordi du bekymrede dig om, hvad de andre tænkte om dig? Enten var det frygten for, at andre kunne være utilfredse med din præstation, eller dit behov for at blive anerkendt af andre, der var drivkraften.

Det er en meget frustrerende følelse at opdage, at man vil gøre andre tilfredse uden at have sit eget hjerte med. Hvis vi ønsker at blive fri fra andre menneskers meninger, så spiller Jesus en afgørende rolle i den proces.

I lignelsen om de betroede talenter taler Jesus om Guds rige. Her fortæller Han os, hvordan Han ser dig, og hvilken rolle du spiller.

Jesus ser dig som en af sine ”mest betroede medarbejdere” (Vers 14)
Du er ikke kommet ind i Guds rige bare for at løse en opgave. Jesus er interesseret i dig som person og elsker dig som du er. Han har skabt dig, og din personlighed er et udtryk for hans kreativitet. Det betyder, at dine interesser, din passion og dine drømme ikke bare skal lægges på hylden, eller at du skal ”udslettes” for at stå til rådighed for Gud. Jesus har betalt en høj pris for netop dig – han gav sit eget liv for dig. Du er ikke en marionette. Jesus ser dig som en betroet medarbejder, som han stoler på. Jo bedre du lærer Jesus at kende, jo mere bliver du også fri af, hvad andre mennesker tænker om dig. Hvad han mener om dig, vil betyde mere for dig end andre menneskers mening om dig. (1. Joh. 5:44).

Jesus betror dig en del af sin formue

Jesus viser dig stor personlig tillid, idet han betror dig en del af sin formue. Han har givet dig gaver og talenter, uden at han kan være 100 % sikker på, at du forvalter dem godt! Det er en stor tillidserklæring fra hans side, at han giver os ansvaret for vores eget liv.
Hvad vi gør med hans formue og hans gaver, ligger i vores hænder. Den ene medarbejder i lignelsen graver det hele ned, spilder sådan set sit kostbare liv og giver endda sin herre skylden for, at han ikke ”brugte” sine gaver, som han egentlig skulle. Det er trist, men en mulighed, som er til stede for os alle sammen.

Der er ingen specifikke anvisninger om hvad, hvordan, hvor, hvornår og hvorfor du skal investere de gaver, du har fået. Sikke en stor frihed til at leve livet med de gaver, du har fået.
Der er ingen specifikke anvisninger om hvad, hvordan, hvor, hvornår og hvorfor du skal investere de gaver, du har fået. Sikke en stor frihed til at leve livet med de gaver, du har fået.
Jesus forventer, at du får formuen til at vokse

Jesus har ingen ”investeringsplan”, som du bare skal følge. Det eneste, herren siger til medarbejderne i lignelsen, er, at ”de skulle få hans formue til at vokse, mens han var borte” (vers 14). Dvs. ingen specifikke anvisninger om hvad, hvordan, hvor, hvornår og hvorfor du skal investere de gaver, du har fået. Sikke en stor frihed til at leve livet med de gaver, du har fået! Tag nogle chancer i bevidsthed om, at du ikke tjener dig selv, men JESUS.
Ryst alle de mærkelige og religiøse forventninger af, som andre kristne har til dig. Mange kristne – og endda kirker – har deres helt egen agenda og mening om, hvordan og hvor du skal bruge dine gaver for at være god nok, hvordan man beder rigtigt, hvordan man holder gudstjeneste rigtigt, hvordan man bruger sin økonomi rigtigt, hvordan man synger rigtig lovsang, osv. Listen over forventninger og hvordan det ene eller andet skal gøres, er lang. Hvad mener JESUS egentlig om det?

JESUS har placeret dig i denne verden

Det er din opgave at bringe ”himmelske værdier” og Guds riges ressourcer ind i hverdagen: hans visdom, hans kraft og kærlighed, hans ydmyghed og tjenersind.
Denne verden har brug for mennesker – som dig – der kender og tjener JESUS med de gaver, de har fået, hver eneste dag. (Kol. 3:23-24)

Dagens tekst: Matt. kap. 25:14-30

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Om at bruge det, man har fået betroet
14»Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,« fortsatte Jesus. »Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han tre af sine mest betroede arbejdere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk, alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.
16Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.
19Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‘Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
22Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‘Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23‘Godt!’ sagde hans herre. ‘Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’
24Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‘Herre,’ begyndte han. ‘Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’
26Herren blev vred. ‘Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‘Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’
28Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‘Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.