Hans Erik Nissen holdt sin sidste gudstjeneste

Den tidligere højskoleforstander og kendte forkynder er ramt af dødelig kræft.

I søndags, den 10. januar, holdt tidl. højskoleforstander Hans Erik Nissen sin sidste gudstjeneste.

Hans Erik Nissen (77) er ramt af uheldbredelig kræft og har derfor besluttet at holde som præst i Nordsjællands Valgmenighed, hvor han har fungeret som præst i 6 år. Menigheden blev oprettet i 2008.
H. E. Nissen er dog mest kendt for at være forstander for Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød i hele 33 år fra 1970-2003. Kun overgået af højskolens første forstander, Frits Larsen, der var forstander 39 år fra 1923-1962.
Højskolen havde i begyndelsen af Nissens tid over 100 elever og fra mange andre kirkelige grupperinger end LM, men de senere årtier er antallet faldet, ligesom på andre højskoler.
Hans Erik Nissen er født på Frederiksberg i 1938, han blev cand. theol. i 1965 og sognepræst i Emdrup kirke.
Han blev som ung student gift med den syv år ældre Benedicte, der allerede var cand.mag. De har tre voksne døtre.

Rørende afsked

Det var en rørende afsked med menigheden, som på hjemmesiden skrev:
– Vi har set Hans Eriks krop blive mere og mere svag, medens hans ånd og kærlighed til menigheden er vokset, og hans vilje til at være vores præst og hyrde er et stærkt vidnesbyrd om, at Guds kraft er til stede i ham. Ikke desto mindre har han måtte erkende, at kroppen er ved at give op, og han derfor må trække sig som præst fra vores kære menighed efter 5 år ved roret, stod der.

Fattig slægt

Hans Erik Nissen er kendt for sine meget gribende prædikener og bibeltimer, samt radioforedrag i de kristne radioer.
I sin afskedsprædiken kom H.E. Nissen også ind på sin personlige baggrund.
Han fortalte bl.a. om sin slægt, der – som navnet antyder – stammer fra Sønderjylland.
– Jeg havde tænkt, at jeg måske også skulle ende som præst i det sønderjyske, men det bliver ikke i denne omgang, bemærkede han ironisk.
Han forklarede, at hans familie under 1. verdenskrig havde været så fattige, at det i dag er svært at forestille sig.
– Folk, der ikke selv kunne slagte en gris ulovligt eller hugge hovedet af en høne, havde næsten ikke noget at leve af. De mange børn fik kun et stykke brød til aftensmad. To af dem led også af den spanske syge. En lillesøster døde, og ved begravelsen fik familien frikadeller.
– Min far syntes, det var så dejlig en spise, at han indrømmede, at han kiggede rundt på sine søskende og tænke: Er der mon ikke en mere, der kan dø, så vi kan få frikadeller igen. Det siger noget om deres nøjsomhed.

En stærk tro på Jesus

Men til trods for fattigdommen havde familien et bibelord, som fulgte dem generation efter generation, og som ”bar” familien igennem, nemlig: ”Den evige Gud er en bolig, og hernede er de evige arme.” (5. Mosebog 33,27)
– Det med, at de evige arme når helt herned, det har været noget forunderligt i min slægt.
Og der er heller ingen af jer, der ikke har en Gud, der bærer, når det bliver svært, sagde Nissen til forsamlingen.

På ørnevinger

Nissen fortalte om sine missionsrejser til bl.a. Peru, hvor han havde studeret ørnene. Og han nævnte bibelverset 5. Mos. 32,11:
”Som en ørn, der vækker sit kuld op, og flyver frem og tilbage over sine unger, bredte han sine vinger ud, tog det op og bar det på sine vinger.”
– Når ørneungen skubbes ud af reden, så forsøger den forgæves at holde sig oppe, mens den styrter ned. Men så mærker den pludselig fast grund under fødderne, og det begynder at gå opad. Den er landet på ørnemors ryg. Men kun for en tid, så skal den igen prøve. Og til sidst så kan den klare at holde balancen og svæve. Hvilken sejr.
Sådan er det at være velsignet. Der er én, der har øje på dig dag og nat. Du synker ind imellem, men der er én, der hjælper.

Helt hen til Jesus

Nissen prædiede bl.a. over teksten, hvor nogle venner bærer en syg hen til Jesus. De kunne ikke komme helt hen til Jesus, så de lavede hul i taget.
– Og det vil jeg også sige til dig: Du må helt hen til Jesus. Og du må sige det til ham: Jesus, jeg er ikke tilfreds, før end jeg er helt henne ved dig.
Vi har mange kære mennesker, også i Folkekirken, men så langt jeg kan se, så gælder det for nogen af dem, at de mangler dette sidste skridt. Helt hen til Jesus. Hvor det er ham alene.
Og det gælder også, når vi skal være vidner: Vi skal hjælpe mennesker helt hen til Jesus!

Benedicte er også syg

– Min elskede hustru Benedicte er meget syg, ligesom jeg selv, sagde Nissen.
– Hun har været syg siden 1980 og haft utallige hospitalsindlæggelser. Vi havde regnet med, at hun skulle få lov at gå herfra først. Men sådan bliver det ikke.
Pludselig en dejlig dag i august får jeg at vide, at jeg har kræft i fremskredet stadium. Det er nu fem måneder siden. Min tanke var, at jeg bliver her i menigheden, så længe I og Gud ønsker det. Jeg havde tænkt, det skulle vare længere, men Guds time er en anden.
Men der er én ting, der står fast: Vi er under Guds velsignelse, sagde Nissen og takkede menigheden for 6 velsignede år.
– Når jeg tænker på jer, så tænker jeg: Dem skal jeg møde i himlen.
Benedicte deltog også i gudstjenesten, men kunne ikke være med til eftersamværet. Hans Erik takkede hende selv og nævnte, at der ikke var mange så gamle præstekoner, der var aktive i tjeneste.
– Dit legeme nedbrydes, men ikke hjertet, sagde han.