Jeg har mange løse ender i mit liv

Kære Orla Lindskov.
Jeg har valgt at skrive til din Brevkasse for at få lidt rådgivning her ved starten af 2016.
Jeg er i fyrrerne og er præst. Dog oplever jeg, at jeg mangler visdom.
Fra min barndom lærte jeg, at jeg skulle være ydmyg. Jeg lærte, at vi mennesker i Guds øjne var syndere, som skulle bede Gud om forladelse for vores usselhed.
Jeg har aldrig betragtet mig selv som betydningsfuld. Efter samtale med et af mine sognebørn, som er psykolog, kan jeg se, at det hæmmer mig nu.
Jeg hænger fast i, hvad der har været af triste hændelser i min fortid. Jeg hænger mig meget i, hvad folk mener, jeg har gjort eller ikke gjort, af rigtigt eller forkert.
De fleste kommentarer, jeg får i mit arbejde, er ikke positive. Jeg har nemlig så svært ved at beslutte mig og ved at omsætte mine beslutninger i handling. Jeg har fx mange gange besluttet, at jeg ligesom du vil give forbøn til syge og handicappede. Men det er aldrig blevet til noget.
Jeg har mange løse ender i mit liv, og det frustrerer min hustru. Jeg skylder stadigvæk min familie penge, som jeg lånte til at betale min studiegæld med. Det er som sådan ikke fordi, jeg mangler penge.
Jeg har uopgjorte konflikter med min familie. Men jeg elsker dem alle inderligt.
Jeg har svært ved at klare alle de forpligtigelser, jeg har påtaget mig, både som præst, men også i min familie.
Jeg synes, at her i starten af det 21.århundrede vrider alle i mit sogn sig i sygdom og smerte. Mine kolleger siger, at det er det samme hos dem.
Kunne du måske give mig nogle ord eller råd med på vejen ind i 2016?
Nogle ord, som jeg også kunne tage med ind i min daglige bøn. Det ville jeg være meget taknemmelig for.
For øvrigt tak også for din Brevkasse.
Med broderlig hilsen
En, som søger mod målet

Svar: